COVID-19 viser, at EU’s sparepolitik ikke er vejen frem

EU har i mange år tvunget medlemslandene til at følge en streng budgetdisciplin, der årligt har resulteret i besparelser på medlemslandenes offentlige budgetter. Dette betyder blandt andet, at medlemslandenes sundhedssystemer gradvist er blevet udhulet.

Konsekvenser for den offentlige sektor

Ifølge EU-regler må det enkelte medlemslands offentlige sektor maksimalt have et årligt underskud på, hvad der svarer til tre procent af landets BNP.

Sværest er det for medlemslandene i Eurozonen, hvor de offentlige sektorer virkelig er blevet skåret ind til benet. Værst er det gået ud over de Sydeuropæiske lande, der samtidig kæmper med stor gæld til EU. Gæld, som EU tjener rigtig mange penge på, fordi EU har sat renterne skyhøjt.

Blandt andet fastholdes Portugal i gæld af EU, fordi renterne er så dyre, at landet betaler mange flere penge af blot på renter end på den faktiske. Samtidig betyder EU’s strenge budgetdisciplin, at landet på ingen måde har mulighed for at sikre netop den velfærd, som både den portugisiske befolkning og politikere ønsker.

I Danmark mærkes også EU’s strenge budgetdisciplin. Da regeringen i 2012 med Helle Thorning i spidsen besluttede, at Danmark skulle tilsluttes EU’s Finanspagt, blev dette udmøntet i den omdiskuterede og dybt kritiserede budgetlov, der årligt tvinger de danske kommuner til at spare én procent på de offentlige udgifter. Penge, som forsvinder fra den velfærd, der lige nu er ekstra hårdt brug for.

Ingen ros til Kommissionen

EU-Kommissionen har nu som følge af COVID-19-situationen givet medlemslandene grønt lys til at åbne statskasserne og låne alle de penge, det enkelte land har brug for. Dette er højst usædvanligt, da disse regler ikke engang blev lempet under finanskrisen.

Dette tiltag bør dog ikke give nogen som helst anledning til at rose Kommissionen for håndteringen af COVID-19-situationen, da EU selv bærer en stor del af skylden for, at medlemslandenes offentlige sektorer er blevet udhulet gennem mange år.

Udover de åbne statskasser, giver EU medlemslandene lov til at dele rigtig mange penge ud til virksomheder, der som følge af COVID-19 er blevet spændt hårdt for. Faktisk må medlemslandene give op til op til 6 millioner kroner per virksomhed samt statsgaranterede, subsidierede lån og ekstra eksportkreditter.

Forfejlet sparepolitik

Argumenterne for EU’s strenge sparepolitik har netop været forebygning af økonomiske kriser og mere økonomisk sikkerhed i tilfælde af, at en økonomisk krise faktisk bliver en realitet.

Lige nu har medlemslandene rigtig hårdt brug for et økonomisk sikkerhedsnet, som EU’s strenge budgetdisciplin selv har været med til at spare væk.

At Kommissionen nu må gå imod EU’s egne principper, viser tydeligt, at den strenge budgetdisciplin og de mange besparelser ikke har kunnet ruste medlemslandene til en krise, der har negative konsekvenser for økonomien.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen annoncerede i sidste uge en ny Corona-investeringsfond, hvor der i første omgang vil blive frigivet 7,5 milliarder Euro, og sammen med andre ubrugte EU-støttemidler fra medlemslandene, bliver der stillet omkring 25 milliarder Euro til rådighed som Corona-redning.

Ifølge von der Leyen skal pengene primært gå til medlemslandenes sundhedssystemer samt små og mellemstore virksomheder.

Heller ikke i denne forbindelse er der grund til at rose Kommissionen, der blot giver medlemslandene lov til at bruge de penge, som EU selv har krævet sparet eller betalt til EU. De penge, medlemslandene nu får stillet til rådighed, er dermed allerede penge fra egne lommer.

Kilder: Politiken og Jyllandsposten