Cod, Allec eller Rhombus?
Torsk, sild eller hellefisk står der i overskriften. På latin. Du er tilgivet, hvis du ikke vidste det. Men en ny forordning fra EU har siden årsskiftet krævet, at fiskehandlere i alle EU-lande skal skilte med fiskenes latinske navn. Derfor har brancheorganisationen Danske Fiskehandlere sendt nyhedsbreve og skilte med lister over de latinske navne på fisk.
– Det er helt grotesk. Det er det EU-bureaukrati, der har ødelagt dansk erhvervsliv de senere år, siger formanden for Danske Fiskehandlere Søren Clausen og forklarer, at forordningen ikke kun handler om skilte, men også unødige administrative byrder for fiskehandlerne.
– Det tager arbejdsglæden fra os, siger han og ønsker en større grad af differentiering mellem, hvad der kræves af specialbutikker og hvad der gælder for supermarkeder.
In EU est furor…