EU’s ledere godkender brexit-aftalen med Storbritannien, som nu skal godkendes af det britiske parlament. Rina Ronja Kari ønsker briterne held og lykke med deres udtræden af EU, men hun forstår godt, hvis de er skuffede over aftalen. Lederne af 27 EU-lande godkendte på EU-topmødet søndag 25. november indholdet af brexit-aftalen…
Regeringen har igen luftet muligheden for, at Danmark afskaffer sit forsvarsforbehold. Rina Ronja Kari udtrykker bekymring og opfordrer til, at en debat om forsvarsforbeholdet omfatter Danmarks samlede medlemskab af EU. Udenrigsminister Anders Samuelsen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har på et fælles pressemøde luftet muligheden for, at Danmark afholder en…
PRESSEMEDDELELSE: Rina Ronja Kari, medlem af Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU forstår, hvis briterne er skuffede over den Brexit-aftale, der i går lå på bordet mellem EU og Storbritannien. "Jeg kan godt forstå, hvis mange britere kigger på aftalen og er skuffede. Den binder briterne meget tæt på EU. Briterne…
Tysklands forbundskansler Angela Merkel holdt i dag en tale i EU-Parlamentet i Strasbourg, hvor hun præsenterede sine visioner for EU’s fremtid. Hun ønsker en EU-hær og afskaffelse af vetoretten inden for udenrigspolitik. Rina Ronja Kari kalder talen ’dybt bekymrende’. EU-Parlamentet har inviteret samtlige medlemsstaternes ledere til at præsentere deres bud…
Vilkårene for chauffører i Europa er horrible. I september besøgt jeg filippinske chauffører i Padborg – jeg er i chok.
Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Jeg ved, hvordan det er, jeg har set det, og jeg har besøgt de chauffører ved den tyske grænse, der lever sådan. Filippinske chauffører bliver lovet gode forhold og lokket til Europa. De filippinere har jeg mødt og talt med – det er ikke rart, det de fortæller.
Chauffører spænder en presenning op, så de kan lave mad i tørvejr, vandet står i dunke ved siden af poser med løg, æbler og kartofler. Små kabiner med plads til fire mennesker fyldt med vasketøj, mad og ejendele i Nettoposer – ingen har lyst til de forhold, kan jeg love jer.
Det er uforståeligt, at det kan fortsætte, og at ingen griber ind.
Chaufførerne ansættes i Polen, men kører i Danmark. På den måde kan de ansættes på billigere vilkår og klare store dele af transporten i Danmark. I Danmark har vi altså slavelignende lejre for mennesker, der fragter gods rundt for os.
Det er fuldt ud i tråd med EU’s regler.
Der er ikke bare brug for mere kontrol, men derimod brug for helt andre regler for transporten. Vi skal kunne kræve danske vilkår på danske veje. EU’s indre marked og den frie bevægelighed er ikke det vigtigste.
I EU-parlamentet er vi netop i gang med at behandle nye regler, men desværre ser det ikke ud til, at der er vilje til at gøre noget ved problemet.
I stedet for snakker mine kollegaer om mere kontrol eller små opstramninger af reglerne. De umenneskelige og urimelige vilkår ser med andre ord ud til at fortsætte længe endnu – ikke bare med EU’s velsignelse, men med EU’s opbakning. Det er skammeligt!
Hvis de kører som chauffører i Danmark, så skal de køre efter lokale, danske vilkår. Men sådan er det slet ikke i dag, og derfor skal reglerne laves helt om. Du skal ikke kunne blive ansat i et EU-land, for derefter at pendle rundt i resten af Europa. Reglerne skal strammes meget op.
Jeg vil tage filippinerne til Bruxelles.
Under vores forhandlinger i EU-parlamentet om chaufførernes arbejdsvilkår vil jeg endnu engang rejse diskussionen om de vilkår, EU byder chaufførerne. Det er et område, hvor EU og det indre marked har ført til udbredt social dumping.
De her regler byder ikke bare chaufførerne fra Filippinerne, Rumænien eller Polen umenneskelige forhold, de er med til at presse hele arbejdsmarkedet og de firmaer, der rent faktisk sikrer gode arbejdsforhold, må dreje nøglen om.
Accepterer vi sådanne forhold, går det ud over de her chauffører, men i sidste ende går det ud over alle på det danske arbejdsmarked, da lønnen presses og dårligere forhold bliver dagligdag. Det skal politikerne i EU indse.
Folkebevægelsen mod EU har under weekendens Landsmøde vedtaget sin nye årsplan for 2019. Det samlende tema for arbejdet i 2019 vil blive ”Tag magten tilbage”. Folkebevægelsen mod EU vil i 2019 arbejde for at komme ud af EU og for at tage magten tilbage. Det står fast efter, at Folkebevægelsen…
Rina Ronja Kari er blevet valgt som spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU til EU-parlamentsvalget i 2019. ”Det er en stor ære, at Folkebevægelsens delegerede igen har vist mig denne tillid. Sammen vil vi kæmpe for at tage magten tilbage fra EU og sikre et Daxit”, siger Rina Ronja Kari. Folkebevægelsen…
Rina Ronja Kari kaldte i sin tale på Folkebevægelsen mod EU's landsmøde til kamp mod EU. Kari vil tage magten tilbage fra EU og bekæmpe misbrug af midler og frås i EU-systemet. Hun fremlagde selv alle sine bilag offentligt på landsmødet. ”EU er i opbrud og mere end nogensinde før…
Landsmødet skal bruges til at udvikle ideer og skabe fundamentet for vores valgsejr ved EP-valget i maj 2019. Vi byder velkommen til en engageret weekend i EU-modstandens tegn. Af Poul Gerhard Kristiansen, Landssekretær Landsmødet i år er ekstra vigtigt, for det skal nemlig skabe grundlaget for at sikre vores valgsejr…
EU’s landbrugspolitik og landbrugsstøtte har haft store negative konsekvenser for en lang række udviklingslande. Her forklarer Morten Nielsen, sekretariatsleder på Afrika Kontakt, hvordan EU påvirker nogle af verdens fattigste og mest udsatte befolkningsgrupper, og hvordan EU’s politikker medvirker til at drive folk på flugt fra deres hjemlande.
EU’s landbrugspolitik har ikke kun betydning for medlemslandene og deres landbrug. Langt væk fra Europa kan EU’s politikker og støtteordninger på landbrugsområdet nemlig også mærkes.
Vi har bedt Afrika Kontakts sekretariatleder, Morten Nielsen, forklare, hvordan EU’s landbrugspolitik påvirker udviklingslandenes muligheder for at eksportere landbrugsprodukter – og dermed også deres økonomiske udvikling.
“EU´s landbrugsstøtte er enorm. Næsten 38 % af EU´s budget går til landbrugsstøtte, hvilket svarer til over 400 mia. kroner hvert år. Selvom der ikke længere er eksportstøtte, så nyder EU’s landbrug stadig godt af en række støtteordninger, der giver en voldsom konkurrencefordel over lokale bønder i udviklingslande. For eksempel er der en dansk virksomhed, der laver mejeriprodukter i Vestafrika, hvor det bedre kan betale sig, at få mælkepulveret transporteret hele vejen fra EU end at få det fra de lokale bønder. Det kan lade sig gøre, fordi hvert ton mælk i EU får ca. 500 kr. i støtte. Det gør det svært for de lokale landmænd i udviklingslande. Det bliver svært både at konkurrere på deres eget marked og eksportere,” siger Morten Nielsen
Ifølge Morten Nielsen bliver de lokale fødevareproducenter og fødevaremarkederne i eksempelvis Afrika også voldsomt påvirket af EU’s landbrugspolitik.
“Tag eksemplet med eksport af mælkepulver til Afrika. Der er masser af lokale landbrug, men de har svært ved at konkurrere med det billige mælkepulver fra EU. Mellem 2005 og 2015 er der næsten sket en fordobling af denne eksport til Vestafrika. Det er understøttet af landbrugsstøtten, men man har også lavet handelsaftaler med en række afrikanske regeringer med krav om, at man ikke må sætte reelle tariffer på import af mælkepulver. For de afrikanske lande betyder det, at kommer der nye regeringer, som gerne vil understøtte det lokale landbrug, så bliver det meget svært.”
Morten Nielsen påpeger, at EU’s handelsaftaler og landbrugspolitik påvirker de globale fødevarepriser til skade for udviklingen i det globale syd. Han fremhæver, at den voldsomme EU støtte til EU’s landbrugssektor har stor betydning for udviklingen af landbruget i det globale Syd.
“Alle fine tanker om regionalt samarbejde, Syd-Syd samarbejde med videre, er tom snak fra EU’s side, da de samtidig undergraver den lokale landbrugsproduktion ved at dumper landbrugsprodukter på udviklingslandenes markeder,” siger Morten Nielsen.
Han understreger, at EU og de fleste af EU’s medlemslande samtidig bruger udviklingsbistanden til at fremme en industrialiseret landbrugsform.
“De bruger bistandskroner, så landsmænd fra EU kan købe jord op eller på anden vis investere i industrialiseret landbrug i udviklingslande. Ofte for at producere eksportprodukter, hvilket yderligere undergraver disse landes madsuverænitetet,” siger Morten Nielsen.
Når en så vigtig sektor som landbruget bliver truet af EU’s politikker, så har det naturligvis voldsomme konsekvenser for udviklingslandene, herunder ikke mindst landbefolkningen.
Når EU’s landbrugspolitik har så spillet en så negativ rolle for udviklingen i det globale syd, så hænger det ifølge Morten Nielsen sammen med, at landbruget i udviklingslande er den største sektor, og der hvor flest mennesker finder deres indtægt og livsgrundlag.
“Hovedparten af verdens fødevarer produceres af småbønder, selv om de har mindre end 10% af jorden. Men de taber i det globale spil, hvor EU underminere verdenspriserne på fødevare. Det betyder en voldsom migration til storbyerne i mange udviklingslande, og det betyder, at mange unge forsøger at finde lykken i et EU land,” siger Morten Nielsen.
“Selv om vores regering kalder disse mennesker for fattigdomsflygtninge, så er de i virkeligheden politiske flygtige. Mange flygter på grund af konsekvenserne af den politik, som EU har på landbrugsområdet.”
