Britisk tænketank: Eurozonen kollapser
Den britiske tænketank Centre for Economic and Business Research (CEBR), som har ry for pålidelige prognoser, vurderer nu, at sandsynligheden for eurozonens kollaps indenfor de næste 10 år er steget fra 80 pct. til 99 pct.
“Det er ikke afgjort endnu, men vi tror, at der er en 60 pct. sandsynlighed for, at et land, men formentlig flere, vil forlade eurozonen inden årets udgang,” siger CEBR-direktør Douglas McWilliams i Morgenavisen Jyllands-Posten.
Den samme konklusion, når Peter Sands, adm. direktør for en af Storbritanniens fem største banker, Standard Chartered Bank, til i et interview i The Daily Telegraph.
“Nyheden fra sidste måneds EU-topmøde var, at eurozonens politiske lederskab ikke formåede at producere en overbevisende plan til at håndtere problemet og give væksten i eurozonen ny energi. Derfor er der nu en voksende sandsynlighed for, at lande må forlade eurozonen”, sagde Peter Sands i følge Jyllands-Posten.
“Europa må blive en stat”
Det anerkendte franske analyseinstitut OFCE siger en ny rapport, at
eurokrisen er tæt forbundet med finanskrisen og at “grebet af frygten for misvedligeholdelse forvandles Europa fra den store recession, som begyndte i 2008, til en meget større recession”, fremgår det af BT’s hjemmeside.
“Europa må blive en suveræn stat. Det ville være det bedste, for så ville det blive en mægtig stat. Ellers vil det bryde sammen”, udtaler instituttets direktør Xavier Timbeau på hjemmesiden.