Briterne vil ud af EU
En britisk folkeafstemning om EU-medlemskabet i dag ville koste unionen et stort medlem. De over 60 millioner briter ville ophøre med at være EU-borgere. Det viser en ny meningsmåling foretaget af analysevirksomheden YouGov.
47 pct. vil ud af EU, mens kun 33 pct. vil blive. Fratrækker man tvivlerne, som man normalt gør ved folkeafstemninger, giver det knap 59 pct. nej til medlemskab af den europæiske union.
Modstanden er særlig markant blandt kvinderne, hvor 47 pct. vil ud, mens 27 pct. vil blive i EU. Blandt de ældre over 60 år vil 57 pct. ud, mens de unge på 18-24 år er mere splittet (35 pct. vil blive, mens 31 pct. vil ud).
Læs mere hos YouGov – klik her!