Briter foretrækker EFTA frem for EU
Den nordiske analysevirksomhed YouGov har gennemført en meningsmåling, som viser, at flere folk i Storbritannien foretrækker frihandelssamarbejdet EFTA (European Free Trade Association) fremfor EU, mens mange “Ved ikke”. Undersøgelsen viser også, at flertallet er uvidende om EFTA.
2078 deltog i målingen som blev foretaget 19.-21. januar 2010 online.
To ud af tre uvidende om EFTA
Første spørgsmål lød: “I øjeblikket er der to muligheder for fri handel med europæiske lande. Den første er den Europæiske Union (EU), som Storbritannien er i øjeblikket medlem af. Den anden er den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA). Hvilke af dem har du hørt om før i dag?”
95 pct. kendte til EU, mens kun 37 pct. kendte til EFTA.
Flertal for EFTA
Forud for det næste spørgsmål fik deltagerne i målingen følgende oplysninger om de to muligher:
“Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) blev oprettet i 1960. Storbritannien har tidligere været medlem af EFTA, men blev optaget i Det Europæiske Fællesskab (EF, som senere blev EU) i 1973.
I 1990’erne EFTA tiltrådte EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), som EU også er medlem, hvilket giver mulighed for fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer i alle EU-lande. EFTA har ingen fælles landbrugs-og fiskeripolitik, ingen økonomisk union, eller nogen fælles udenrigs-, sikkerheds-og forsvarspolitik mellem de enkelte lande. Disse varetages af medlemsstaternes egne parlamenter. Hvis Storbritannien meldte sig ind i EFTA, ville det koste Storbritannien omkring tre milliarder pund om året.
Nuværende medlemmer omfatter Norge, Island og Liechtenstein*.
Som et resultat af Storbritanniens medlemskab af EU, skal landet overholde den fælles politik for handel, landbrug, fiskeri og regional udvikling samt sikkerheds- og forsvarspolitik. EU har en vis kontrol med, hvad der sker mellem lande (såsom de frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer), men også – i en vis udtsrækning – hvad der sker i de enkelte lande. Medlemskab af EU forventes at koste seks milliarder pund årligt i 2010-11. Blandt nuværende medlemmer kan nævnes: Frankrig, Spanien og Tyskland.”
“Med dette i tankerne, hvad vil du så foretrække at Storbritannien er med i?” lød næste spørgsmål. 36 pct. foretrak EU, 39 pct. foretrak EFTA og 25 pct. svarede “Ved ikke”.
Læs mere på den britiske oplysningsportal om EFTA – klik her!
* YouGov undlod at nævne Schweiz, som er medlem af EFTA, men ikke har tilsluttet sig EØS-aftalen med EU, som de tre andre EFTA-lande har.