Brexit: Storbritannien aktiverer Artikel 50 i Lissabon-traktaten
Den britiske premierminister Theresa May skriver historie i dag, når hun aktiverer Lissabon-traktatens Artikel 50. Dermed iværksættes den juridiske proces, som vil føre til britisk udtræden af EU.
Ni måneder efter Brexit folkeafstemningen bliver skilsmissen mellem EU og Storbritannien nu formelt sat i gang. Det sker når den engelske premierminister Theresa May onsdag den 29. marts iværksætter den såkaldte Artikel 50 i Lissabon-traktaten, som påbegynder processen for den britiske udmeldelse af den europæiske union. Det er første gang i EU’s 60-årige historie, at et land forlader unionen.
Theresa May har underskrevet et brev, hvori hun redegør for Storbritanniens ønske om at forlade EU. Brevet vil blive overdraget til EU’s præsident Donald Tusk. Derefter har den britiske regering og EU to år til at forhandle en Brexit-aftale på plads. May har tidligere bebudet, at hun mener, at en aftale kan komme på plads inden for 18 måneder. Der er dog stadig mange ubekendte faktorer i aftalen, som skal afklares inden Brexit er en realitet.
EU må ikke straffe Storbritannien
Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, mener, at det er afgørende, at briterne får en god Brexit-aftale.
”Briterne har truffet en demokratisk beslutning om at forlade EU, og det skal EU-systemet naturligvis respektere. Derfor vil vi på ingen måde acceptere, hvis kræfter i EU ønsker at straffe Storbritannien ved at give dem en dårlig aftale eller på anden måde afpresse dem,” siger Rina Ronja Kari.
Kari understreger også, at det er fuldkommen uacceptabelt, hvis EU ønsker at statuere et eksempel og give Storbritannien en dårlig Brexit-aftale for dermed at afskrække andre lande fra at gøre det samme.
”Lige nu er det helt afgørende, at vi lader fornuften råde, og at EU og Storbritannien finder en løsning, der er god for alle parter. Briterne træder ud af EU, men de forsvinder ikke ud af Europa, så vi må sikre det gode naboskab de næste mange år. Derfor skal EU naturligvis, hverken straffe briterne for deres beslutning eller skræmme andre lande fra at afholde folkeafstemninger om udmeldelse,” siger Rina Ronja Kari.
Fælles interesser forsvinder ikke
Blandt de centrale temaer i en Brexit-aftale er spørgsmålet om handel og adgang til EU’s indre marked, samt om rettighederne for briter bosat i EU og EU-borgere bosat i Storbritannien.
”EU og Storbritannien har mange fælles interesser, og de forsvinder jo ikke fordi Storbritannien ønsker mere selvbestemmelse. Mange borgere fra Storbritannien bor i EU-lande og omvendt, og det er vigtigt at sikre dem gode vilkår. Det er ikke i nogens interesse, at folk får ødelagt deres liv og familier slås i stykker. Jeg håber at den britiske regering og EU er sig dette ansvar bevidst,” siger Rina Ronja Kari.
Kæmpe Brexit-regning eller penge retur?
Et af de springende punkter er Storbritannien bidrag til EU efter Artikel 50 er blevet iværksat. Der er stor uklarhed om, hvordan regnskabet skal gøres op. Ifølge visse kilder skal Storbritannien angiveligt betale op mod 430 mia. kroner for at udfylde hullet i EU’s budget.
Men ifølge dokumenter fra den britiske regering, som The Independent har haft adgang til, så slår advokaten Martin Howe fra Lawyers of Britain fast, at EU’s krav på britisk betaling efter en Brexit er ”helt uden hold i lovgivningen”.
Howe mener derimod, at Storbritannien kan have omtrent 10 mia. euro til gode i form af den britiske kapital i Den Europæiske Investeringsbank.
”Der er ingen tvivl om, at der er tale om komplicerede beregninger, og naturligvis skal briterne leve op til deres forpligtelser. Men omvendt mener jeg ikke, at Storbritannien kan være forpligtet til at betale, når de først er trådt ud af EU. Der skal aldrig kunne være tale om, at et land skal betale en løsesum for at forlade EU, når først befolkningen har truffet et demokratisk valg om udmeldelse,” siger Rina Ronja Kari.
