Blyantspenge: EU-Parlamentet nærmer sig en afgørelse
Skal EU-parlamentarikerne fortsat modtage 32.000 kroner om måneden til kontorhold uden at aflægge regnskab? Det skal EU-Parlamentets ledelse snart tage stilling til. Rina Ronja Kari kalder det ’absurd’, at EU-systemet bruger millioner af skattekroner uden kontrol.
EU-Parlamentets famøse ‘blyantspenge’ spøger igen. EU-Parlamentets ledelse forventes således snart at tage stilling til, om man skal fortsætte med en nuværende model, hvor parlamentarikerne hver måned modtager over 32.000 kroner skattefrit til kontordrift i hjemlandet.
Vel at mærke uden noget krav om at redegøre for, hvordan de bruger pengene.
”Det virker helt absurd, at EU-parlamentarikerne kan bruge millioner af skattekroner uden at blive afkrævet en eneste kvittering. Og det er ikke mindre absurd, at der overhovedet kan være diskussion om, at der skal indføres øjeblikkeligt krav om regnskabsaflæggelse. Det er udtryk for en syg og korrupt kultur,” siger Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
De samlede blyantspenge for alle EU-parlamentarikerne løber hvert år op i 288 mio. kroner, som der altså ikke skal aflægges regnskab for.
Kontorpenge – men intet kontor
Ifølge en undersøgelse, som er blevet gennemført af journalister i samtlige 28 EU-lande med deltagelse af DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet), så havde 249 EU-parlamentarikere enten intet kontor i hjemlandet, eller de afviste at oplyse adressen på det kontor, som de angiveligt havde, eller de nægtede ganske enkelt at svare på spørgsmål om sagen.
Kun 133 af 751 parlamentariker var villige til at fortælle, hvor store deres faktiske udgifter var. En af dem var Folkebevægelsen mod EU’s Rina Ronja Kari.
Ifølge DEO medførte journalisternes undersøgelse af blyantspengene, at EU-Parlamentet formand Antonio Tajani udtalte, at man burde ændre de eksisterende udbetalinger, som finder sted uden dokumentation og kontrol.
Desuden har chefen for EU’s anti-svindelkontor OLAF, Nicholas Ilett, påpeget, at afsløringen af forholdene med brugen af blyantspengene har vist et strukturelt problem, som OLAF ville undersøge.
Ifølge EU-Parlamentets egne retningslinjer, så skal EU-Parlamentarikerne blot leve op til følgende meget lidt omfattende retningslinjer med hensyn til anvendelsen af blyantspengene:
“Dette tillæg udbetales som en fast godtgørelse med henblik på at dække udgifter som opstår i forbindelse med udøvelsen af deres parlamentariske hverv, såsom udgifter til kontordrift, telefon og post, samt indkøb, drift og vedligeholdelse af computerudstyr.”
Med andre ord er det i høj grad op til EU-parlamentarikernes egen moral og diskretion, hvad de bruger pengene på, og om de overhovedet fører regnskab med midlerne.
Rina Ronja Kari fremlagde alt
Rina Ronja Kari har i flere år ført an i kampen for, at parlamentarikernes brug af blyantspengene skulle gøres transparent med obligatorisk aflæggelse af regnskab. I december 2016 fremlagde hun således samtlige sine bilag fra EU-Parlamentet i fuld offentlighed for at skabe opmærksomhed om problematikken.
”Når vi som folkevalgte modtager skattekroner, så har vi naturligvis en klokkeklar pligt til at lade borgerne vide, hvad vi bruger pengene på. Alt andet er helt forrykt. Desværre ser vi gang på gang, at EU-systemet er komplet uigennemsigtigt. Desuden viser forløbet også, at der hverken er respekt for helt basale demokratiske kontrolmekanismer eller for borgernes ret til åbenhed,” siger Rina Ronja Kari.
Kari har tidligere bakket op om forslag, der skulle sikre kontrol med blyantspengene, men forslagene er blevet stemt ned i af hendes kolleger i EU-Parlamentet.
Af de syv partigrupper har kun venstrefløjsgruppen GUE/NGL, hvor Folkebevægelsens Rina Ronja Kari er medlem, og den Grønne gruppe tidligere erklæret, at man ønsker fuld åbenhed om kontorpengene.
”Når folkevalgte EU-politikere på den måde sikrer sig selv nogle helt uhørte privilegier, så må det jo være svært for almindelige mennesker ikke at opfatte EU-systemet som værende korrupt,” siger Kari.
