EU angriber værn mod social dumping

Vi kender alle sammen historierne: Håndværkere på byggepladser til elendig løn og med dårlig sikkerhed, jordbærplukkere der skal betale det meste af deres løn for at bo i utætte og klamme containere, lastbilchauffører der praktisk talt bor i lastbilen og sjældent kommer hjem til deres familier, eller virksomheder, der bliver dømt til at betale erstatninger, men skrider fra regningen. Og listen kan blive meget længere.

Bagsiden af EUs indre marked er social dumping i alle afskygninger. Og det har fået mange EU-lande til at forsøge at afdæmpe de værste konsekvenser.

I Danmark har vi for eksempel et register, hvor udenlandske firmaer skal registrere sig (RUT-registret), og i Østrig havde de en regel om, at myndighederne kunne opkræve et depositum.
Langt fra perfekte løsninger, men dog forsøg på at sætte plastre på de værste brud.

Danmark må ikke registrere firmaer

Men også det bliver nu angrebet af EU. Først sendte Kommissionen en såkaldt åbningsskrivelse.

De kan ikke lide det danske RUT-register, hvor udenlandske tjenesteydere skal registrere sig. Registret bliver i dag brugt til at følge op på skattebetaling, arbejdstilsyn og, som et led i kampen for ordnede forhold.

Kommissionen synes, at det er alt for galt og besværligt. Derfor kræver de, at Danmark dropper kravet om registrering af selvstændige.

Det er fuldstændig absurd. Lige præcis den gruppe er også nogle af dem, som vi kender som arme-og-ben firmaer, hvor de lader som om, at der er tale om selvstændige, og derved omgår arbejdsgiveren sit sociale ansvar. Derfor er det ekstra vigtigt, at også de bliver registreret i RUT.

Nu er det op til den danske regering at overbevise Kommissionen om, at vi skal have lov at fortsætte. Men Kommissionen lyder meget overbevist, der er tale om et brud med den frie bevægelighed – og dermed med EUs indre marked.

Margrethe Vestager løber fra løfte

Jeg spurgte ellers den danske Kommissær Margrethe Vestager, da hun blev udpeget, om hun ville forsvare RUT, det bekræftede hun og sagde netop, at vi skulle sikre en ordentlig balance og sikre ordentlige vilkår. Dén position holdt ikke længe…

Samtidig med denne sag afsagde EU-domstolen dom i en sag mod Østrig.

I Østrig har de haft en model, hvor myndighederne kan kræve et depositum, hvis de er bekymret for, om en virksomhed fra et andet EU-land smutter fra regningen. Ligesom den aktuelle sag med et Italiensk firma, der skylder cirka 14 millioner kroner.

EU-domstolen mener, at det er alt for galt at kræve depositum. Igen. Det begrænser den frie bevægelighed og dermed det indre marked.

Eksemplerne vælter fortsat frem. Hvis vi vil gøre noget effektivt imod social dumping er vi først og fremmest nødt til at bryde med EUs indre marked og den frie bevægelighed for tjenesteydelser.

(Denne blog har været bragt hos Avisen.dk d. 9. januar 2019)