Blodbad i Kazakhstan

Den netop vedtagne strategi for EU’s samarbejde med Centralasien, og herunder Kazakhstan, understreger vigtigheden af de olie- og gasrige centralasiatiske lande for EU’s energiforsyning. Vigtigheden ses blandt andet ved, at EU for nylig har indgået en omfattende energiaftale med Turkmenistan, som ifølge Amnesty International har et af verdens mest undertrykkende regimer.

Men Turkmenistan er ikke alene. Kazakhstan har siden uafhængigheden i 1991 været styret af Nursultan Nazarbayev, og hans regime er stærkt kritiseret for brud på menneskerettighederne og voldsom undertrykkelse af befolkningen.

Seneste eksempel på dette fandt sted fredag, hvor en fredelig demonstration med 3000 deltagere i byen Zhanaozen brutalt blev angrebet af politi og sikkerhedsstyrker, som åbnede ild mod de demonstrerende og deres familier. 70 personer meldes dræbt og 500 såret.

Demonstranterne viste deres støtte til de oliearbejdere, der i månedsvis har demonstreret for bedre arbejdsvilkår i det vestlige Kazakhstan, og som også er blevet mødt af vold og undertrykkelse fra regimets side. Regimet har lukket for alle sociale medier, og uafhængige medier er forment adgang til at dække protesterne, så informationerne er begrænset til dem, der kommer fra lokale kilder i området.

Ifølge EU-parlamentets strategi for Centralasien er Parlamentet “især bekymret over situationen med hensyn til menneske- og arbejdstagerrettigheder”, og “fordømmer enhver form for tortur og de kraftige restriktioner på medierne og på ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden”.

Det er endnu uvist, om blodbadet i Kazakhstan vil få konsekvenser for EU’s syn på landet og dets olie.

Jens Andersen