Barroso: Euro-styre og traktatændringer
Onsdag aften holdt EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso en større tale ved ”Berliner Europa-Rede” i den tyske hovedstad i forbindelse med årsdagen for murens fald. Her slog han bl.a. fast, at alle EU-lande bør være medlem af euroen.
”Så lad os gøre det klart: Traktaterne definerer ikke de euro-området som noget, der adskiller sig fra Den Europæiske Union. Traktaterne definerer euroområdet som kernen i Den Europæiske Union.
At tilhøre euroområdet eller stræber efter at tilhøre euro-området bør være det normale i EU – ikke at tilhøre, er undtagelsen fra reglen”, fremgår det af den skriftlige version af talen på Barrosos hjemmeside. Ifølge Politiken skulle han desuden have sagt, at alle EU-lande udenfor euroen ”“ undtagen Danmark og Storbritannien – har pligt til at deltage i euroen.
I talen rejser han konkrete forslag til skridt, EU bør tage i den nuværende situation. Herunder at give eurozonen egen talsperson, vedtage EU-lov som giver Kommissionen og Ministerrådet ret til at gribe ind i eurolandes nationale budgetter og kræve ændringer og indføre eurostabilitetsobligationer, hvilket kræver traktatændringer.
Tysklands forbundskansler Angela Merkel talte også og sagde bl.a. at ”det er tid til et gennembrud for et nyt Europa. Et fællesskab kan ikke overleve, hvis man siger, at uanset, hvad der sker i verden, så kan man ikke ændre de grundlæggende regler”, hvilket fremgår af Børsen.
Læs den skriftlige version af Barrosos tale – klik her!