Bankunionen: Ingen kvaler, demokratiet betaler

Med bankunionen ønsker EU et endnu tættere og mere ensrettet økonomisk samarbejde blandt medlemslandenes banker. Dette vil kræve, at Danmark skal overgive endnu mere suverænitet til EU og dermed får borgerne i Danmark endnu mindre indflydelse.

Bankunionen er altså en ny måde for bankerne i EU-medlemslandene at samarbejde på. Et ensrettet samarbejde, hvor bankerne blandt andet er forpligtede til at hjælpe med en økonomisk nødlidende bank, hvis denne eksempelvis er ved at gå konkurs. Bliver Danmark medlem af bankunionen, vil de danske banker således skulle yde økonomisk bistand til nødlidende banker i andre medlemslande, såfremt dette skulle blive nødvendigt. Og det kan komme til at koste de danske banker rigtig mange penge.

Ingen garanti mod økonomisk svindel og hvidvask

Forhenværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, har været stor fortaler for bankunionen i kølvandet på Danske Banks skandale om hvidvask i bankens lettiske afdeling. Ifølge ham vil vi som medlem af bankunionen både forebygge og undgå lignende situationer fremover, men bankunionen er faktisk slet ingen garanti for, at økonomisk svindel opdages. Dette er sagen om Danske Bank et trist eksempel på.

Først og fremmest er det slet ikke bankunionens opgave at holde øje med svindelsager, men derimod en opgave for medlemslandenes nationale finanstilsyn. Gennem flere år har både SKAT og Finanstilsynet, der netop har ansvaret for at holde øje med bankernes aktiviteter, været ramt af massive nedskæringer, som Løkke selv har været med til at stå i spidsen for. Ønsker de danske politikere bedre kontrol med de danske banker, må de tage ansvar og give Finanstilsynet de nødvendige ressourcer, fremfor blot at kaste ansvaret over på EU, der slet ikke er en del af løsningen.

Faktisk var det hverken Den Europæiske Centralbank eller Finanstilsynet i Danmark, der opdagede Danske Bank-skandalen. Det var derimod de amerikanske myndigheder, der på baggrund af whistleblowers og grundigt journalistisk arbejde, kom på sporet af hvidvaskskandalen. Det på trods af, at den lettiske centralbankchef sidder i ECB’s styrelsesråd.

Den Europæiske Centralbank (ECB)

Det er i ECB, at alle de vigtige beslutninger omkring bankunionen træffes. Helt præcist er det ECB’s styrelse, der er bankunionens øverste myndighed. Dermed er det som sædvanligt ikke de folkevalgte EU-parlamentarikere, der har det sidste ord eller nogen særlig indflydelse.

Argumentet om “at vi i Danmark som medlemmer af bankunionen er med til at få indflydelse” falder faktisk helt til jorden. Det er nemlig kun eurolandene, der kan sidde repræsenteret i ECB’s styrelse, og dermed har Danmark ikke en chance for at sidde med, hvor beslutningerne træffes, medmindre vi bytter den danske Krone ud med Euroen.

Som at sætte ulven til at vogte får

ECB’s leder, Mario Draghi, som udover at have en magtfuld post i ECB også medlem af den magtfulde G30-gruppe, som består af en række økonomer og højtstående bankfolk fra mange af de samme banker, som Draghi og ECB skal føre tilsyn med.

I G30-gruppen findes både nuværende og tidligere ledere af JPMorgan, Deutsche Bank og Credit Suisse. Disse storbanker har haft nøgleroller i udplyndringen af danske og europæiske skatteydere for over 400 mia. kroner i svindelsagen om udbytteskat.

EU’s ombudsmand, Emily O’Reilly, har flere gange påpeget, at Draghis G30-medlemskab kan give interessekonflikter, og at han derfor bør træde ud af gruppen, såfremt han ønsker, at fortsætte som ECB’s leder. Draghi har dog valgt ufortrødent at fortsætte i G30 samtidig med sit virke som ECB’s leder.

Mere suverænitet til EU

Ikke nok med at vi i Danmark som medlem af bankunionen vil være helt uden indflydelse, så vil dette tilmed betyde, at vi endnu engang må afgive mere suverænitet til EU.

I bankunionen er det først og fremmest de store europæiske banker der prioriteres med argumentet om, at disse er “too big to fail”. Tanken er altså, at jo større bankerne er, des mindre risiko er der for, at disse lider store økonomiske tab under en potentiel finanskrise.

Samtidig giver bankunionen EU beføjelser til at lukke banker, der ifølge ECB ikke klarer sig godt, og lade disse opkøbe af de store banker som eksempelvis Deutsche Bank for en meget fordelagtig pris, langt under hvad den enkelte bank egentlig er værd. Kommer Danmark med i bankunionen, vil dette altså betyde, at EU kan presse de store europæiske banker ind på det danske bankmarked igennem nødlidende danske banker. Hvornår en bank defineres som nødlidende, er ligeledes også en beslutning, der træffes i ECB’s styrelse. Med bankunionen vil vi i Danmark altså miste retten til at træffe de mest væsentlige beslutninger, når det kommer til de danske banker.

Måske udsigt til en folkeafstemning

Et stort flertal i Folketinget har tidligere givet udtryk for, at Danmarks tiltrædelse til bankunionen ikke skal besluttes ved en folkeafstemning. Det ser dog nu ud til at Danmarks nuværende statsminister, Mette Frederiksen, er fortaler for, at beslutningen om hvorvidt Danmark skal tilslutte sig bankunionen, skal være op til borgerne.

Folkebevægelsen mod EU anbefaler at stemme nej til dansk tilslutning til bankunionen!

Skrevet af Ditte Marie Gyldenberg Ovesen