Arbejdende fattig – en sørgelig udvikling

I en ny undersøgelse afdækker EU-kommissionen, (Politiken), at andelen af mennesker, der er i fattigdomsrisiko på trods af, at de har fuldtidsarbejde, er stigende – også i Danmark.

Det lyder måske kompliceret, men det er egentlig sørgeligt simpelt: Det handler om mennesker, der går på arbejde hver dag, men stadig tjener en så lille løn, at de er fattige.

Forklaringerne på, hvorfor dette fænomen er stigende, er åbenbart mange og henviser især til krisen. Men helt ærligt, kan det undre, når vi lever i en tid, hvor:

– Politikerne hele tiden understreger, at der altså ikke er råd til lønstigninger, men at alle (især arbejderne) må holde igen. Hvilket jo betyder, at lønningerne bliver mindre og mindre værd i forhold til prisudviklingen (prisen på smør stiger, men det gør lønnen ikke…)

– EU gør sit bedste for at stække fagforeningerne: Man må for eksempel ikke konflikte mod en udenlandsk virksomhed, der arbejder i Danmark, bare for at sikre, at deres medarbejdere i Danmark får samme løn som danske medarbejdere.

– Det er ikke længe siden, at der kom en rapport fra EU-Kommissionen (UgebrevetA4), hvor man argumenterede direkte for at svække fagbevægelsen endnu mere, da det netop er et redskab til at sikre, at lønningerne kan falde endnu mere

– Det offentlige ikke kan finde ud af at kræve, at offentlige opgaver i udbud som minimum skal løftes at arbejdere med danske overenskomster (ja, det må man faktisk ikke kræve ifølge EU). Og at det bør betyde, at alle de, der byder på en opgave, skal sikre, at alle deres underleverandører lever op til det

Fagbevægelserne må åbne øjnene

Der er ingen tvivl om, at det for mange mennesker er hårdt i Danmark. Det er en rigtig dårlig situation at stå i. Men der er heller ikke nogen tvivl om, at problemerne i flere andre EU-lande er langt større. I Tyskland fylder arbejdende fattige for eksempel meget mere, ligesom mange sydeuropæiske lande kæmper med enorme arbejdsløshedstal.

Tingene hænger jo sammen, og den økonomiske politik, dikteret af EU, der kun byder på nedskæringer er helt elendig til at løse problemerne. Men man må bare ikke tage fejl; det er ikke kun krisen, der gør det.

De meget lave lønninger er i lige så høj grad et resultat af, at de, der skal kæmpe for de gode arbejdsforhold (herunder løn), er svækkede: Vi må håbe på, at det vender, og at fagbevægelsen igen bliver stærkere. Enkelte i LO-toppen er allerede ved at for øjnene op for, at EU er en væsentlig del af deres problemer, jeg håber resten følger efter.