Afvis EU-indgreb i pressefriheden
Et højtstående udvalg under EU-Kommissionen har netop afleveret en rapport med titlen ” A free and pluralistic media to sustain European democracy”. Heri foreslår udvalget, at EU-landene skal have et pressenævn, der reguleres af EU og har magt til at idømme bøder og fyre journalister. Det skal følge EU-standarder og være under opsyn af EU-kommissionen for at sikre ”europæiske værdier”.
Pressejurist Oluf Jørgensen ved Danmarks Journalist- og Mediehøjskole (DJMX) betegner i fagbladet Journalisten (22/1) forslagene som værende ”i strid med grundloven”, ”bekymrende”, ”problematisk” og savner definering af grænser for ytringsfriheden.
Dansk Journalistforbunds formand, Mogens Blicher Bjerregård, er også rystet.
”Jeg håber, at regeringerne på højeste niveau – også vores egen statsminister – tager afstand fra det her. For det går stik i modsat retning af pressefrihed,” siger han i Journalisten.
Nu går Folkebevægelsen mod EUs mand i Bruxelles, MEP Søren Søndergaard ind i sagen i et åbent brev til pressens minister, statsminister Helle Thorning-Schmidt:
”Som pressens minister vil jeg bede dig om hurtigt at forholde dig til udvalgets rapport og slå fast overfor Kommissionen, at vi fra dansk side under ingen omstændigheder kan acceptere indgreb i presse- og ytringsfriheden”, lyder opfordringen fra Søren Søndergaard.
Læs det åbne brev – klik på Word-ikonet til højre!
Læs mere …
Rapporten fra EU-udvalget – klik her!
Fagbladet Journalisten – klik her!
Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40