Flygtningeaftale mellem EU og Libyen kan koste liv
EU-lederne ønsker at indgå flygtningeaftale med det borgerkrigsramte Libyen, selvom myndigheder og militser er anklaget for at dræbe og mishandle flygtninge. UNICEF, Læger Uden Grænser og andre organisationer tager skarpt afstand fra planen og siger den kan koste liv.
Lederne af de 28 EU-lande vil under topmødet på Malta freddag 3. februar drøfte muligheden for at lave en aftale med Libyen for at stoppe trafikken af flygtninge og migranter fra det nordafrikanske land til Italien. Forslaget er inspireret af EUs etårige aftale med Tyrkiet, og den skal i et vist også omfatte Libyens nabolande.
Den libyske premierminister Fayez al-Sarraj har ifølge EurActiv givet udtryk for at EUs nuværende støtte til Libyen ikke er tilstrækkelig.
“De beslutninger som træffes på fredagens topmøde kan bogstaveligt talt betyde forskellen på liv og død for tusindvis af børn, som er på gennemrejse eller strandede i Libyen. De har akut behov for en indsats nu,” udtaler UNICEFs vicedirektør Justin Forsyth.
EU vil styrke den libyske kystvagt med træning og materiel for derigennem at bremse strømmen af flygtninge og migranter over Middelhavet.
Ifølge den britiske avis The Independent har den libyske kystvagt tidligere angrebet redningsfartøjer fra humanitære grupper, hvilket i et tilfælde førte til, at 25 personer druknede.
Kritik fra humanitære organisationer
Læger Uden Grænser (MSF) har ifølge The Independent kaldt situationen i Libyen for et ”fuldkomment mareridt.” MSF har sagt, at EU må ”tjekke virkeligheden”, hvis man vil sende flygtninge tilbage til Libyen.
“Libyen er ikke et sikkert sted, og at blokere flygtninge i landet eller sende dem tilbage til Libyen er at gøre grin med EUs såkaldte fundamentale værdier om menneskelig værdighed og retsstatsprincippet,” siger Arjan Hehenkamp, der er generaldirektør i MSF.
FNs børnefond UNICEF opfordrer også EU-lederne til at tage hensyn til sikkerheden for i tusindvis af børn.
“De beslutninger som træffes på fredagens topmøde kan bogstaveligt talt betyde forskellen på liv og død for tusindvis af børn, som er på gennemrejse eller strandede i Libyen. De har akut behov for en indsats nu,” udtaler UNICEFs vicedirektør Justin Forsyth.
Menneskerettighedsorganisationerne Human Rights Watch og Amnesty International har tidligere udtrykt stærk bekymring over EUs flygtningepolitik og det manglende hensyn til flygtningens og migranters sikkerhed.
EU-ledere vil lade migranter blive midt i borgerkrig
Det anslås, at der befinder sig mellem 700.000 og en million migranter og flygtninge i det borgerkrigsplagede land, og at flere end 180.000 mennesker sejlede over Middelhavet i 2016. Ud af disse er omkring 5000 mennesker omkomne eller savnede.
Men hverken statsminister Lars Løkke Rasmussen eller de øvrige EU-lederne har tilsyneladende forholdt sig til de sikkerhedsmæssige eller moralske aspekter ved at lade et land i intern konflikt tage det humanitære ansvar for op mod en million mennesker.
”Regeringen i Tripoli har ikke fuld mulighed for at sætte sig igennem på hele Libyens territorium. Derfor er der ikke kun behov for at inddrage Libyen men også nabolandene”, udtaler Lars Løkke Rasmussen ifølge Ritzau.
Ifølge Lars Løkke Rasmussen har Libyen ikke de fornødne forudsætninger for at lave en kopi EUs aftale med Tyrkiet.
”Men omvendt kan det heller ikke nytte noget, at man har den tilgang til livet, at fordi man ikke kan lave ideelle løsninger, skal man slet ikke lave nogen. Mens vi snakker flytter folk sig”, siger statsministeren til Ritzau.
Libyens regering ikke internationalt anerkendt
Udover at Libyen befinder sig i en kompliceret borgerkrig, så består et andet problem ved aftalen med i, at regeringen i Tripoli hverken er internationalt anerkendt eller har fuld kontrol over hele det libyske territorium.
Siden vestlige magter – herunder også Danmark – hjalp med at vælte Libyens tidligere leder Muammar Gaddafi, er landet blevet smidt ud i intern konflikt og kaos.
Statsapparatet er næsten kollapset, og store dele af landet er kontrolleret af forskellige militser og oprørsgrupper. Dette har givet menneskesmuglere frit spil. Derfor er Libyen blevet det vigtigste transitvalg fra Afrika til Europa det seneste år.
Splittelse og storpolitik
Vesten støtter premierminister Fayez al-Sarraj, hvis regering blev etableret i januar 2016 som følge af en national politisk aftale, der har fået støtte fra FNs sikkerhedsråd.
Derimod støtter Rusland og Egypten i stigende grad feltmarskal Khalifa Haftar, der medvirkede til kuppet mod Gaddaffi. Han er landets største krigsherre og kontrollerer nu det østlige Libyen.
De to lande ser Haftar som en vigtig partner i kampen mod radikale islamister, og Rusland har indgået en våbenhandel på 2 mia. USD med militslederen.
EUs flygtningeaftale med Tyrkiet
EU-lederne indgik sidste år en lignende aftale med Tyrkiet om at bremse strømmen af flygtninge fra Syrien til Europa.
Ifølge EU-kommissionens afdeling for humanitær bistand og civilbeskyttelse (ECHO), betalte EU op mod 3 mia. euro til Tyrkiet for at sikre faciliteter til både flygtningene og de modtagende lokalsamfund.
ECHO oplyser også, at 90 procent af de syriske flygtninge i Tyrkiet bor uden for flygtningelejre. Der bor omkring 3 mio. flygtninge i Tyrkiet.
Aftalen blev mødt med kritik af både FNs flygtningeagentur UNHCR, der mente, at dele af aftalen ikke levede op til FNs flygtningekonvention. Humanitære organisationer kritiserede også Tyrkiets behandling af flygtningene, herunder tilbagesending til Syrien.
Menneskerettighedssituationen i Tyrkiet er ligeledes forværret drastisk siden det forfejlede kupforsøg mod præsident Erdogan den 15. juli 2016.
