Artikel fra Folk i Bevægelse nr. 2-2012
Folkebevægelsens brede og aktive indsats gennem årene har haft stor betydning for folkeafstemningerne og for danskernes opfattelse af og viden om EU.
Folkebevægelsen mod EU blev stiftet i Odense på et landsmøde den 22.–23. april 1972 knapt et halvt år før folkeafstemningen om EF-medlemskabet den 2. oktober samme år. De omkring 600 deltagere på landsmødet var typisk for, hvor mange der dengang engagerede sig i massebevægelser som fredsbevægelsen, anti-atomkraftbevægelsen og kvindebevægelsen.
Folkebevægelsens antal medlemmer – aktive såvel som passive – dalede i takt med de øvrige bevægelser fra sidst i 80’erne, og splittelsen i 1992–2009 med dannelsen af JuniBevægelsen gjorde ikke situationen bedre.
Folkebevægelsen er dog fortsat den største europa-politiske bevægelse i Danmark. De sidste par år er medlemstallet igen begyndtat stige, og ved EU-parlamentsvalget i 2009 fik organisationen en klar og nødvendig fremgang med omkring 70.000 flere stemmer fra hele det politiske landskab.
– Vi er ikke 40, fed og færdig, men 40, fit og frejdig, siger talsperson for Folkebevægelsen Johanne Langdal Kristiansen.
Læs videre nedenfor
Betydningsfuld informationsindsats
I de 40 år har Folkebevægelsen arbejdet for at forene EU-modstanden i en tværpolitisk organisation og gøre nej-sigerne i alle dele af det politiske landskab synlige. Især i forbindelse med de seks folkeafstemninger om EU-spørgsmål har organisationen forsøgt at opnå bredest mulige samling for et nej og give ja-sigerne det bedst mulige modspil i debatten – en indsats som eksperterne anerkender.
– Den organiserede modstand har været med til at gøre folkeafstemninger mere nødvendige, og folkeafstemningerne har været med til at kvalificere danskernes EU-viden. Danskerne lå tidligere i top vidensmæssigt. Det har 11 år uden folkeafstemninger ikke hjulpet på, siger professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen.
Han vurderer, at Folkebevægelsen og JuniBevægelsen har haft, hvad han kalder en betydelig evne til at mobilisere i sidste øjeblik.
Professor i politisk videnskab ved Århus Universitet Derek Beach mener, at Folkebevægelsens betydning først og fremmest skal ses i forhold til indsatsen for at oplyse befolkningen fra en kritisk synsvinkel:
– Det, at man har haft en nejbevægelse, har givet en mangfoldighed af kilder til information, siger Derek Beach og vurdererogså, at Folkebevægelsens indsats for at få nej-sigere i ja-partier frem i lyset har betydning.
Folk lægger meget mere mærke til noget overraskende. En socialdemokrat, der går mod partilinien, bliver der lagt meget mere mærke til end den 10. socialdemokrat, der følger partilinien, forklarer Derek Beach.
På Danmarks Journalisthøjskole mener lektor i statskundskab Roger Buch, at modstanden bl.a. har sikret de fire danske EU-undtagelser og siger:
– Generelt har den i sammenligning med de fleste andre medlemslande stærkere og mere vel organiserede EU-modstand i Danmark skabt en forsigtig eller fodslæbende EU-politik, hvor Danmark i Europa er blevet opfattet som et nølende medlemsland.
Bred folkelig bevægelse
Blandt de medlemmer, som har været aktive i Folkebevægelsen siden starten, er indtrykket også, at organisationen har haft stor betydning.
– Folkebevægelsen har haft helt afgørende betydning for folkeafstemningerne, for vi har været med til at oplyse folk ud fra et tværpolitisk synspunkt. Når partierne er så bange for folkeafstemninger, så er det fordi de viser, at deres vælgere har en anden overbevisning, siger 83-årige Niels L. Petersen, som har været i forreste række i Folkebevægelsen i mange år og været medlem af Venstre de fleste af årene.
Den 71-årige forelægger og oversætter Luise Hemmer Pihl, som ikke er medlem af noget parti, har været med i mere end 40 år. Hun mener, at organisationens arbejde i EU-parlamentet også har haft betydning:
– Den tværpolitiske Folkebevægelse har været altafgørende for, at der stadig efter 40 år findes en levende modstand mod De forenede Partiers iver efter at afgive dansk selvstændighed. I andre lande argumenterer EU-tilhængerne med, at EU-modstand er en sag for den yderste højre-, respektive venstrefløj. I Danmark har medlemmer af alle partier mulighed for at markere deres modstand mod Unionen, i hvert fald ved EU-parlamentsvalgene. Og her må selv vi, der fra begyndelsen har været imod opstilling til – og dermed anerkendelse af – EU-parlamentet, konstatere, at repræsentationen i EU-parlamentet er en del af kampen for at gøre Folkebevægelsen – og dermed repræsentationen i EU-parlamentet – overflødig.
– Er der virkelig allerede gået 40 år? Utroligt! siger 59-årige Chri stian Juhl, tidligere formand for 3F Silkeborg, nu MF (EL), som har været medlem siden 1975 og tilføjer:
– Folkebevægelsen har betydet rigtig meget for mig personligt. 100’vis af møder, sjove gadeaktioner, valgkampagner og gode venner på tværs af faglige og politiske skel. Og Folkebevægelsen har betydet meget for debatten om EU i Danmark i alle årene. Hvem husker ikke sejrene undervejs? Valgkampen, hvor vi valgte fire personer ind i parlamentet eller afstemningen 2. juni 1992. Eller da Grønland meldte sig ud af EF. Det værste ved Folkebevægelsen har været, at vi for ofte har fået ret i vores forudsigelser om Europas Forenede Stater.
Hvad har givet Folkebevægelsen styrke til at have den betydning?
Det svarede den nu 59-årige tidligere EU-parlamentariker for Folkebevægelsen Lis Jensen på, da hun skrev et indlæg til jubilæumsbogen ”30 år i folkestyrets tjeneste” for 10 år siden:
– Vi er til stor forundring for mange jo en bred bevægelse, der favner meget bredt fra det yderste venstre til det yderste højre, men med mange sådan midt i. Vi er unge, gamle og nogle midti, vi er fra land og fra by, vi er arbejdere og akademikere. Jo, vi er et bredt udsnit af den danske befolkning, og det er jo netop vores styrke. Jeg er ikke i tvivl om, at Folkebevægelsen vil bestå lige indtil Danmark kommer ud af EU.
40 år – kort fortalt
Rids af Folkebevægelsens historie
1972
Folkebevægelsen mod EU stiftes på et landsmøde 22.-23. april i Odense med omkring 600 deltagere.
Folkeafstemning om EF-medlemskabet: 63,4 procent ja / 36,6 procent nej.
1979
Første valg til EF-Parlamentet: 20,9 procent stemmer på Folkebevægelsens liste N og fire repræsentanter vælges ind; Sven Skovmand, Jens Peter Bonde, Else Hammerich og Jørgen Bøgh.
1984
Valg til EF-Parlamentet: 20,8 procent stemmer på liste N og fire vælges ind; Jens Peter Bonde, Else Hammerich, Jørgen Bøgh og Ib Christensen.
1986
Folkeafstemning om EF-pakken: 56,2 procent ja / 43,8 procent nej.
1989
Valg til EF-Parlamentet: 18,9 procent stemmer på liste N og fire vælges ind; Jens Peter Bonde, Ib Christensen, Ulla Sandbæk og Birgit Bjørnvig.
1992
Folkeafstemning om Maastricht-traktaten: 50,7 procent nej / 49,3 procent ja.
En række folk fra den nydannede JuniBevægelsen med Jens Peter Bonde, Ulla Sandbæk og Birgit Bjørnvig i spidsen bryder med Folkebevægelsen.
1993
Folkeafstemning om Edinburgh-forliget: 56,7 procent ja / 43,3 procent nej.
1994
Valg til EU-Parlamentet: 10,3 procent stemmer på liste N og to vælges ind; Ole Krarup og Lis Jensen.
1998
Folkeafstemning om Amsterdam-traktaten: 55,1 procent ja / 44,9 procent nej.
1999
Valg til EU-parlamentet: 7,3 procent stemmer på liste N og én vælges ind; Ole Krarup.
2000
Folkeafstemning om euroen: 53,2 procent nej / 46,8 pct. ja.
2002
MEP Jens Okking skifter fra JuniBevægelsen til Folkebevægelsen.
Han trækker sig fra parlamentet i 2003 grundet sygdom.
2004
Valg til EU-parlamentet: 5,3 procent af vælgerne stemmer på liste N og én vælges ind; Ole Krarup.
2005
MEP Ole Krarup langtidssygemeldes efter en trafikulykke. Efter en periode tilbage i parlamentet må han erkende, at skaden fra ulykken er for voldsom, og overlader ved udgangen af 2006 pladsen til suppleanten Søren Søndergaard
2009
Valg til EU-parlamentet: 7,7 procent stemmer på liste N og én vælges ind; Søren Søndergaard.
JuniBevægelsen opnår ikke genvalg og nedlægges.
2014
D. 5. februar 2014 overtog Rina Ronja Kari pladsen som EU-parlamentariker fra Søren Søndergaard. Ved EU-Parlamentsvalget samme år blev Rina Ronja Kari valgt ind i EU-Parlamentet med 63.673 personlige stemmer. I alt fik Liste N 8,1 procent af stemmerne.
