fbpx Skip to content

EU-farce på danske brædder

Tid og sted:
10-15/5: Gladsaxe Ny Teater
Se flere detaljer – [klik her!
->http://www.comedieteatret.dk/Comedieteatret/Comedieteatret/tur_Velkommen.html]

Med udgangspunkt i en britisk forestilling fra 2007 af Richard Bean, der tidligere bl.a. har medvirket til at skrive tv-serien “Javel hr. minister”, har Comedieteatret kreeret en lidt over to timer lang komedie om en dansk EU-parlamentarikers politiske og private problemer og udfordringer i Strasbourg.

Comedieteatret skriver selv bl.a. følgende om stykket:
En uheldig dansk EU-parlamentariker forsøger på én og samme dag at vinde posten som præsident for EU-parlamentet, og starte en familie med sin kæreste, der netop har meldt sin ankomst til Strasbourg med ægløsning og store forventninger. Imidlertid møder en amourøs kvindelig fransk EU -parlamentariker og feminist op og blander sig i spillet. Senere arriverer hendes tyske modstykke og gør situationen endnu mere prekær.

Jyllands-Postens anmelder har givet det fire stjerne og skriver bl.a.:
“Emnet er EU, så korridoraftaler, korruption, diætfusk, uretmæssige tilskud og politiske spilfægterier spiller en fremtrædende rolle i den satiriske afdeling, mens sidespring, forvekslinger og sidespring ud og ind af diverse døre og skabe skaber de mange farce-situationer.”

I stykket medvirker: Lars Knutzon, Jeanne Boel, Bolette Schrøder, Karsten Jansfort, Pernille Schrøder og Jacob Morild . Instruktion: Jeanne Boel og Niels Olsen. Scenografi: Klaus Kristensen. Kostumer: Henrik Hviid. Oversættelse og bearbejdelse: Henrik Lykkegaard

Læs mere på Comedieteatrets hjemmeside – klik her!

Back To Top