Pres på ulande
Debatindlæg i Fyns Amts Avis
Det er grotesk, at vi i juni var igennem et valg til EU -parlamentet, hvor samtlige kandidater fra selv de mest unionsivrige partier gik imod landbrugsstøtten – ligesom det skete i 2004 i øvrigt, men uden at denne stemme tilsyneladende har en fløjtende fis at skulle have sagt. Og det er grotesk at selvsamme unionsivrige politikere år efter år godkender EUs budgetter, hvoraf knap halvdelen går til landbrugsstøtten, når de siger, at de er imod den. Herved pådrager de sig et direkte medansvar for opretholdelsen af ordningerne, og det er tydeligt, at hensynet til den gumpetunge union tilsyneladende vejer tungere end egne valgløfter.
På klimaområdet har Kommissionen netop spillet ud med, at der ikke skal gives ekstra økonomisk klimastøtte til ulandene.
Næ, den kan sørme hovedsageligt betales af ulandene selv gennem den allerede eksisterende ulandsbistand, hvilket alle partier inklusiv SF, men på nær Enhedslisten, har givet sit tilsagn til i et forhandlingsmandat i Europaudvalget. Og det på trods af, at Den Afrikanske Union påpeger, at klimaomkostningerne alene i Afrika vil koste op mod 350 milliarder årligt – blandt andet på grund af tørke. Mon ikke Folkebevægelsen mod EU vil fortsætte sommerens fremgang i takt med, at ikke mindst SFs og Socialdemokraternes vælgere får øjnene op for EUs konsekvenser for ulandene?