Er forlig om telepakken en pyrrhussejr?
Telekommunikationspakken vil skabe ét fælles sæt regler for telekommunikationsmarkedet i EU. Lovpakken består af tre forslag, der tilsammen dækker over alt fra tildeling af sendefrekvenser, oprettelsen af en europæisk tilsynsmyndighed inden for telekommunikation, til telekommunikations-virksomhedernes vilkår og borgernes rettigheder i forbindelse med teletjeneste.
Pakken omhandler således centrale spørgsmål såsom beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred på internettet, og om adgangen til internettet og kontrol med netværkstrafikken. Især de to sidste spørgsmål har været genstand for uenighed mellem Parlamentet og Rådet.
HADOPI-forvaltning
Rådet, med store lande som Frankrig og Storbritannien i spidsen, er tilhængere af en “three-strikes-and-you-are-out” model, der vil betyde at borgere i en periode kan udelukkes fra adgang til internettet. Modellen sigter først og fremmest på at ramme folk, der deler filer på internettet (film, musik, softwear mv.), men den åbner op for, at internetudbydere eller myndigheder mere eller mindre vilkårligt kan blokere for adgangen til internettet. Metoden er blevet døbt “HADOPI-forvaltning” efter den franske internetmyndighed, som efter forslag fra præsident Sarkozy, skulle fratage borger adgang til internettet uden at almindelige retsprincipper – såsom at man er fundet skyldig i det man anklages for – er overholdt.
Et flertal i Parlamentet afviste både i første og andenbehandlingen “HADOPI-forvaltning” og vedtog, at der ikke må indføres begrænsninger for borgernes adgang til nettet uden at sagen har været prøvet ved en domstol. Dette princip var Rådet så lodret uenigt i, at telepakken endte i forligsudvalget.
Kompromisteksten som forligsudvalget er kommet frem til er en lille sejr for de gode kræfter i Parlamentet. Teksten garanter at borgerne ikke kan udelukkes fra internettet vilkårligt, idet det kræves, at der skal foreligge en forudgående afgørelse, som overholder den europæiske menneskerettighedskonvention, herunder almindelige retsprincipper.
Er kompromisteksten en reel sejr?
Spørgsmålet er om det er en pyrrhussejr. For nok er den vigtige kamp for borgernes retssikkerhed i forhold til indgreb fra myndighedernes side vundet, men samtidigt er slaget om de begrænsninger de private internetudbyderne kan indføre tabt. Det er uklart hvordan borgernes beskyttes mod disse.
Telepakken giver internetudbyderne vide rammer for at fastlægge betingelserne for adgang til internettet og for kontrol med netværkstrafikken. Telepakken tillader internetudbyderne at forskelsbehandle netværkstrafikken, filtrere indhold og applikationer, og at prioritere bestemte tjenester samtidigt med at de blokerer for andre. Dette åbner en dør for vilkårlig udelukkelse fra nettet og gør de facto op med princippet om net neutralitet.
EU-parlamentet stemmer om forligsteksten i slutningen af november.
Læs mere om telekommunikationspakken og net neutralitet her (på engelsk)
http://www.laquadrature.net/en
http://www.iptegrity.com/index.php?option=com_frontpage&Itemid=1