Nobelprisvinder til EU: Tag ansvar for bekæmpelsen af skattely efter Trump-sejr
Nobelprisvinder og økonomiekspert Joseph Stiglitz mener, at EU bør tage ansvaret for bekæmpelsen af skattely. Man skal nemlig ikke forvente at få hjælp fra Donald Trump, der holder sine egne skatteoplysninger tæt ind til kroppen.
Hvis det står til den amerikanske Nobelprisvinder i økonomi Joseph Stiglitz, så bør EU påtage sig den ledende rolle for at kunne bekæmpe skattely. Stiglitz mener nemlig ikke, at Trump vi få bekæmpelsen af skattely på sin dagsorden i Det Hvide Hus. Det meddlete Stiglitz under et besøg i EU-parlamentet i denne uge.
“Skattely er kun muligt, fordi USA og Europa har kigget den anden vej.”
Jospeh Stiglitz
Nobelprisvinder i økonomi 2001
Trump har, som den første amerikanske præsident siden 1972, nægtet at frigive sine selvangivelser og skatteoplysninger, og holder disse informationer tæt ind til kroppen. Man kan derfor ikke regne med meget handling og støtte fra USA til bekæmpelsen af skattely.
EU og USA skyld i skattely
Ifølge Stiglitz har både USA og EU spillet en altafgørende rolle for, at skattely eksisterer, og at staterne dermed er blevet snydt for i milliardvis af dollars, som skulle gå til sundhed, uddannelse og anden fælles velfærd.
Men fra EU’s side har indsatsen mod skattely i bedste fald været mangelfuld i årenes løb.
“Skattely er kun muligt, fordi USA og Europa har kigget den anden vej,” udtalte Stiglitz ifølge EUobserver.
Ifølge Stiglitz skal borgerne overbevises om, at skattely godt kan bekæmpes og stoppes, hvis ikke man ønsker at se enden på globaliseringen.
Folkebevægelsen enig med Stiglitz
Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, deler Stiglitz’ synspunkt.
”EU-Kommissionen har skåret voldsomt ned på social velfærd, sundhed og offentlige ydelser for helt almindelige mennesker. Men omvendt har man været ufatteligt langsomme til at bremse velhavernes pengestrømme til skattely. Der er ikke noget at sige til, at de almindelige europæere er ved at få nok af EU-eliten, ” udtaler Rina Ronja Kari.
Rina Ronja Kari påpeger, at de mange sager om skattely og skatteunddragelse – også fra folk i EU-toppen – medvirker til at undergrave tilliden til både EU og til de europæiske politikere og embedsmænd.
Offentlig tilgængelighed
Jospeh Stiglitz blev tidligere i år ansat af Panamas regering til at rådgive om reformer af landets finansielle sektor efter skandalen og afsløringen af Panama Papers. Stiglitz afstod, da man ikke ville forsikre om, at disse anbefalinger blev offentliggjorte.
I stedet udgav Stiglitz sammen med den schweiziske advokat Mark Pieth en rapport om netop disse anbefalinger.
For at lukke de globale skattehuller, der gør skattely muligt, bør man ifølge Stiglitz oprette offentlige registre over ejere af selskaber og fonde, samt “shame-lister” over lande, der straffer whistleblowers. Ifølge Stiglitz bør lande, der lukker øjnene for skattely, “behandles som bærere af smitsomme sygdomme.”
“80 procent af de aktiviteter, der blev offentliggjort i forbindelse med Panama Papers, fandt faktisk slet ikke sted i Panama,” har Stiglitz udtalt, hvilket understreger behovet for skattereformer på global plan.
Euroen får kritik
Det er ikke kun skattely, Stiglitz langer ud efter. Også Euroen får kritik med på vejen. Politico skriver i en artikel fra i dag, at Euroen ifølge Stiglitz skal reformeres, hvis ikke den skal dø.
Euro-landenes økonomiske forskelligheder vil ifølge Stiglitz blive Euroens undergang, hvis ikke valutaen reformeres. De økonomisk stærke lande må tage ansvaret og betale gælden for lande som Grækenland og Italien, da en fælles Europæisk valuta vil kræve langt stærkere sammenhold, lighed og føderalisme Euro-landene imellem.
Stiglitz har ifølge Politico ligeledes gjort det klart, at Euroen især er i fare, hvis blot ét enkelt land i eurozonen enten dropper Euroen til fordel for egen valuta eller helt vælger at trække sig ud af EU.
Hos Folkebevægelsen mod EU er man ikke i tvivl om, at Euroen ikke er nogen garanti for en sikker og stabil økonomi.
“Da den danske befolkning i sin tid skulle stemme om, hvorvidt Euroen skulle erstatte den danske Krone, modtog man mange trusler fra EU, om at det ville få enorme økonomiske konsekvenser for Danmark ikke at indføre Euroen. Det har nu vist sig slet ikke at være tilfældet. Havde Danmark i sin tid stemt JA til Euroen, var vi helt sikkert blevet påvirket af Euroens mange negative konsekvenser,” siger Rina Ronja Kari.
