Fagforeninger lover TTIP-indsats på Christianborg-konference
På den store Christiansborg-konference om TTIP, CETA og TiSA gav FOA og flere 3F afdelinger løfte om, at få handelsaftalerne på efterårets faglige kongresser. Miljø- og udviklingsorganisationer opfordrede til at bekæmpe TTIP for at beskytte miljø, demokrati og menneskerettigheder.
En propfyldt Landstingssal var vidne til, at FOA’s forbundsformand Dennis Kristensen lovede, at FOA vil sætte handelsaftalerne TTIP, CETA og TiSA på dagsordenen til den kommende kongres. Samtidig gav Claus Westergreen, der er formand for 3F BJMF, og Jan Mathiesen fra 3F København håndslag på, at de vil skabe opmærksomhed om TTIP på 3F’s kongres i efteråret.
”Når taburetterne ryster under EU-parlamentarikere, kan man flytte ting. Så pres dem. Stil spørgsmål til dem om TTIP, og kræv klare svar fra dem”
Rina Ronja Kari
Skønt konferencen fandt sted 25. august, så var alle 210 pladser til konferencen på Christiansborg revet væk allerede i slutningen af juli. Konferencen skabte også voldsom opmærksomhed på de sociale medier, hvor #stopTTIP blev det mest populære hashtag på Twitter i Danmark under arrangementet.
FOA-formand: Fagbevægelsen skal markere sig kraftigere
FOA’s forbundsformand Dennis Kristensen mente, at TTIP og TiSA kan medføre øget lønpres, social dumping og pres på velfærden i Danmark, fordi aftalerne åbner op for privatisering af offentlige tjenesteydelser.
”Aftalerne vil komme til at omhandle kernen i det danske velfærdssamfund, nemlig tjenesteydelser inden for social velfærd, børne- og ældrepleje. Vi skal sikre grundlæggende beskyttelse af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og forbrugerrettigheder,” sagde Dennis Kristensen.
Dennis Kristensen påpegede, at der er stor forskel på, hvordan aftalerne vurderes forskellige steder i Europa. Ifølge Dennis Kristensen er der i det danske LO en historisk tendens til, at man fokuserer mere på, om aftalerne kan gavne samhandel og eksport, end hvilke risici de indebærer.
Dennis Kristensen efterlyste et øget engagement hos den danske fagbevægelse i forhold til handelsaftalerne, som man for eksempel har oplevet hos fagforeninger i Tyskland, der har stået bag massive protestdemonstrationer mod handelsaftalerne.
”Vi har brug for at det bliver en offentlig diskussion, som også fagbevægelsen blander sig i. Fagbevægelsen skal markere sig mere kraftigt,” sagde Dennis Kristensen.
TTIP kan true it-sikkerhed og persondata
Ole Tange fra it-fagforeningen PROSA forklarede tilhørerne om et aspekt af TTIP-aftalen, som sjældent debatteres: it-sikkerhed og beskyttelse af persondata. Ifølge Tange så har Edward Snowdens afsløringer vist, at blandt andet NSA har snablen nede i private data.
EU ser beskyttelse af persondata som en principiel sag om menneskerettigheder, og derfor tillader EU ikke, at europæisk data opbevares i USA.
Ifølge Ole Tange nævner TTIP-aftalen ikke noget om menneskerettigheder. Det kan muligvis medføre, at hvis eksempelvis Facebook vil flytte data til USA, så vil de eventuelt kunne søge om erstatning fra EU-stater, som fortsat vil beskytte deres borgeres persondata.
”Vi er bange for, at man vil kræve bagdøre i krypterede it-systemer. Og hvis politiet kan komme ind ad bagdøre, så kan kriminelle også. Sikkerheden for alle vores data bliver svækket med sådan en aftale,” sagde Ole Tange.
Greenpeace bekymret for TTIP
Flere miljøorganisationer er dybt bekymrede over udsigterne til, at TTIP og ISDS aftalerne kan underminere miljølovene i aftalelandene. Ifølge Jan Søndergård fra Greenpeace Danmark er TTIP en kæmpestor aftale, som omhandler meget mere end frihandel.
”TTIP handler om ren ensretning og deregulering. TTIP overgår alt, hvad jeg har set gennem 26 år i Greenpeace. USA’s position er forfærdelig. De ønsker ren deregulering af fx genmanipulerede fødevarer. USA tilstræber at fjerne regler og love og i stedet erstatte dem med frivillige ordninger, som virksomhederne kan følge, hvis de vil.
Lækkede TTIP-dokumenter viser, at vi nærmer os en rigtig dårlig aftale, som vil fjerne EU’s forsigtighedsprincip,” sagde Jan Søndergård.
Sagsøgninger for miljølove og skat på naturressourcer
Nanna Clifforth fra miljøorganisationen NOAH udtrykte også bekymring over udsigten til, at TTIP vil medføre dereguleringer, som vil tillade kunne give flere kemikalier i en lang række produkter, samt tillade hormoner i kød, genmanipulerede fødevarer og klor-kyllinger.
NOAH har dertil meget fokus på den såkaldte ISDS voldgiftsmekanisme, som medfører, at virksomheder kan sagsøge stater, hvis et lands lovgivning forhindrer virksomheden i at tjene penge. Som et eksempel nævnte Nanna Clifforth at Mærsk havde sagsøgt Algeriet, da det nordafrikanske land valgte at hæve skatterne på den olie, som Mærsk udvandt i landet. Algeriet blev dømt til at betale 920 mio. USD i erstatning til Mærsk.
Med TTIP og ISDS aftalerne vil de juridiske døre for denne type søgsmål stå på vid gab. Samtidig frygter NOAH, at TTIP kan åbne for privatiseringen af vandforsyningen i Danmark, fordi den danske regering ikke har fritaget dette område fra aftalen.
Afsløringer af dokumenter kan dræbe TTIP
Mads Chr. Barbesgaard fra Afrika Kontakt påpegede, at handelsaftalerne drejer sig om balance mellem multinationale selskaber interesser på den ene side og vores demokratiske rettigheder på den anden. Ifølge Barbesgaard vil TTIP medføre angreb på nogle af de hævdvundne standarder, som fagbevægelsen har opnået.
Afrika Kontakt interesserer sig for aftalerne mellem EU, Canada og USA, fordi disse aftaler er tiltænkt en rolle som en ”guldstandard” for handelsaftaler med andre nationer i Latinamerika, Asien og Afrika. Ifølge Mads Chr. Barbesgaard har USA’s EU-ambassadør således kaldt TTIP for et ”økonomisk NATO”.
Men Barbesgaard påpegede også, at aftaler som TTIP har en såkaldt ”Dracula effekt”, for så snart indholdet ser dagens lys, så dør aftalerne. Afsløringerne af TTIP dokumenterne har givet kraftige reaktioner med 3,5 mio. underskrifter og store demonstrationer i bl.a. Tyskland, Spanien og Frankrig i protest mod TTIP.
Ryst taburetterne under EU-politikerne
Lækager af TTIP-dokumenter var også et centralt punkt hos EU-parlamentariker Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU. Kari forklarede konferencens 200 tilhørere om de meget restriktive regler, der gælder for at give EU-parlamentarikerne et begrænset indblik i TTIP-dokumenterne.
Dokumenterne er spærret inde i et skarpt bevogtet rum, som EU-parlamentarikerne må ikke få adgang med hverken telefoner eller computere. Dokumenterne udleveres kun i uddrag, og de giver på ingen måde overblik over TTIPs sande omfang.
”Min viden om TTIP, CETA og TiSA kommer mere fra lækkede dokumenter end fra EU Parlamentet eget TTIP læserum,” sagde Rina Ronja Kari.
Hun forklarede også, at mange EU-parlamentarikere er optaget af TTIP, og at især medlemmer af den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet kan rykkes i deres holdning, selvom de danske socialdemokrater ikke er særligt opsatte på at beskytte arbejdstagerettigheder og miljø i forhold til TTIP. Kari fremhævede nødvendigheden af et bredt folkeligt pres på politikerne for at bremse TTIP.
”Når taburetterne ryster under EU-parlamentarikere, kan man flytte ting. Så pres dem. Stil spørgsmål til dem om TTIP, og kræv klare svar fra dem,” sagde Rina Ronja Kari.
