Mit EU-alternativ: Jesper fra Charlottenlund

I sommerserien om EU-alternativer tager historiker Jesper Morville de kritiske briller på og punkterer myten om EU som fredsprojekt. Han giver også et bud, hvorfor Island er kommet over krisen bedre end Grækenland. Og så kan de noget med bæredygtige is i Charlottenlund.

Sommer-serie:

Mit alternativ til EU

Grunden til, at jeg gerne vil frigøre Danmark fra EU er først og fremmest, at EU er dybt udemokratisk. En stor del af de beslutninger, som vedrører den danske befolkning, træffes i Bruxelles.

 

Blå bog

Jesper Morville. 62 år. Uddannet historiker. Ansat som dokumentationsmedarbejder i Folkebevægelsen fra 1994-2004. Har arbejdet på flere arkiver. Medlem af Folkebevægelsens Landsledelse, formand for internationalt udvalg og aktiv i Gentofte/Gladsaxe-komitéen.

De love, som berører danskerne, burde også stamme fra folkevalgte danske politikere. Men i virkeligheden stammer 50-60 procent af de love, som vedrører de danske kommuner fra EU.

Militarisering i EU

Ud over de udemokratiske strukturer i EU, så er et andet stort problem den øgede militarisering, som Lissabon-traktaten forpligter medlemslandene til. Men i virkeligheden er det ikke noget nyt. Mange EU-tilhængere ser Unionen som et stort fredsprojekt, men det mener jeg er en myte.

EU startede i virkeligheden, fordi USA pressede på for, at Vesttyskland skulle opruste under den kolde krig i 1950erne. Kul- og stålunionen mellem Vesttyskland og Frankrig, som siden blev til EU, blev skabt for, at de to lande kunne kontrollere hinanden og samtidig opruste. Og nu vil EU altså opruste endnu mere, trods krise og sociale nedskæringer.

EU bruger mange penge på sit våbenagentur, men ikke tilnærmelsesvis så mange penge på fredsindsatser.

Andre europæiske samarbejder

I Europa har der i årtier været forskellige typer samarbejde, som blandt andet har omfattet handel og kultur. Europarådet er et godt eksempel, som for eksempel har arbejdet med uddannelsessamarbejde og menneskerettigheder.

Der findes også handelssammenslutningen EFTA, som omfatter lande som Norge, Island, Schweitz og Lichtenstein. Det er ikke store lande, men de er velfungerende og de har et godt samarbejde med EU. Storbritannien ville kunne tiltræde EFTA. Dette er altså også en mulighed for Danmark.

Der findes også EØS samarbejdet, som blandt andet omfatter Norge. Kritikere siger, at Norge skal følge EU’s regler, men at de ikke får indflydelse på EU’s politiker. Men EØS gælder kun 10 procent af den norske lovgivning, og kun love som omfatter handel. Resten kan nordmændene selv bestemme. Det samme gælder ikke for Danmark.

Danmarks fredsbevarende rolle

Danmark havde tidligere en god tradition med de øvrige nordiske lande for at arbejde internationalt inden for FN-systemet. Dette gjaldt for eksempel fredsbevarende indsatser, hvor Danmark sendte FN-styrker afsted, som skulle sikre fred, i modsætning til nu, hvor vi sender bombefly afsted.

Jeg kunne ønske mig, at Danmark uden for EU ville vende tilbage til nogle mere humanitære principper i sin udenrigspolitik og indgå i en fælles indsat med Norge, Finland og Sverige. Men også de andre nordiske EU-lande er påvirket af EU.

En undersøgelse har vist, hvordan Sverige stemte i FN før og efter sin indmelding i EU. Før stemte Sverige i meget høj grad sammen med udviklingslandene. Men efter indlemmelsen i EU, så har Sveriges stemmer i FN markant skiftet karakter, og man stemmer nu i forhold til EU’s interesser.

Brexit og Daxit

Når det gælder en dansk frigørelse af EU, så vil Brexit være et meget vigtigt pejlemærke. Brexit-forhandlingerne kan give os konkrete modeller for mulige løsninger, når det gælder en dansk exit af EU.

Den danske regering og størstedelen af den politiske elite i Danmark er jo pro-EU, og de ønsker ikke at træde ud af EU og ind i EFTA. Derfor kan vi bruge de britiske erfaringer til at lave en dansk køreplan.

Island og Grækenland efter krisen

Island har vist os, at der er et udmærket liv uden for EU. Island er kommet sig efter krisen og de store bankkrak. Omvendt er Grækenland underlagt EU og Trojkaen, og de hænger fast i en brutal nedskæringspolitik uden udsigt til, at befolkningen får det bedre.

I Danmark kan vi også se, hvordan EU stiller snævre rammer for vores velfærdsstat, og hvordan Bruxelles dikterer offentlige nedskæringer, som rammer uddannelse, sundhed, børneområdet og ældreplejen. Med en Daxit ville vi igen få frie rammer for vores velfærd og et øget demokrati.

Is med god samvittighed

Nogle af de allerbedste bedste isvafler i Charlottenlund og omegn får man hos Social Foodies på Ordrupvej. Det er et bæredygtigt selskab, så man kan oven i købet spise is med fuldkommen ren samvittighed.