Kapitalmarkedsunion er opskriften på en ny finanskrise

EU-kommissionen vil deregulere finansmarkedet, så finanssektoren kan tjene endnu flere penge, selvom det giver stor risiko for at gentage finanskrisen. Derfor har Folkebevægelsen og GUE/NGL netop afholdt en konference i EU-Parlamentet, hvor repræsentanter fra FN, NGOer, universiteter og erhvervsliv kunne fremlægge analyser og stille spørgsmål til kommissionen.

Hvis EU-kommissionens direktør for Kapital og Virksomheder, Ugo Bassi, troede, at han skulle til en hyggesludder over lidt kaffe og kage, kom hurtigt han på andre tanker, da GUE/NGL holdt konference om kapitalmarkedsunionen.

Kommissionens udspil til en reform af den finansielle sektor kom nemlig i strid modvind, da både EU-parlamentarikere, NGOer og andre eksperter satte store spørgsmålstegn ved visdommen i projektet. Det gjaldt både risikoen for en ny finansiel nedsmeltning, samt udspillet manglende hensyn til bæredygtig udvikling og miljø.

EU-kommissionen og bankerne har tilsyneladende intet lært af den finanskrise, der siden 2008 har gjort millioner af europæere arbejdsløse og har sendt i tusindvis på gaden.

Rina Ronja Kari, MEP

Bæredygtighed giver afkast

”EU-Kommissionens handlingsplan for en kapitalmarkedsunion henviser kun til FN nye mål for bæredygtig udvikling. Derimod er miljømæssig bæredygtighed blevet kørt ud på et sidespor”, sagde Megan MacInnes fra NGOen Global Witness.

Global Witness er en fremtrædende NGO, der laver dybdeborende research for at bekæmpe korruption, overtrædelse af menneskerettighederne og misbrug af naturressourcer, samt for sikre bæredygtig udvikling.

Der er behov for global konsensus for at skabe forandring. Og bæredygtige investeringer har vist sig at give et højere udbytte”, uddybede Megan MacInnes.

Hun fremhævede, at VW eksempelvis har tabt en tredjedel af sin værdi efter svindlen med tallene for CO2 udledning, hvilket viser, at markedet er begyndt at reagere kraftigt på miljøsager.

Miljø og bæredygtighed skal integreres i finansiel sektor

I en udtalelse gav finske MEP Sirpa Pietikäinen fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) udtryk for, at der er behov for at synliggøre de positive effekter ved miljørigtig og bæredygtig udvikling i relation til en reform af kapitalmarkedet i EU.

Pietikäinen påpegede, at man traditionelt har set økonomi og miljø som to helt forskellige verdner. Det økonomiske system har opført sig som om, der var uendelige ressourcer. Men vi skal bruge flere planeter bare for at opretholde status quo i den økonomiske vækst. Det kalder på helt andre løsninger, hvor bæredygtighed skal være en integreret del af den finansielle sektors investeringer, fremhævede det finske MEP.

Fra det private erhvervsliv blev der også efterlyst øget synlighed af bæredygtighed.

”Vi skal blive bedre til at dokumentere og fremvise de positive økonomiske resultater af bæredygtige investeringer, så vi kan overbevise managerne af de store investeringsfonde om, at det kan betale sig at investere i bæredygtige og miljørigtige projekter”, sagde Marte Borhaug fra britiske Aviva Investors.

EU-kommission: Frivillige løsninger

Ugo Bassi, som er leder EU-kommissionen afdeling for Kapital og Virksomheder, mente at overgangen til en økonomi med lav CO2-udledning allerede er startet. Han forsikrede om, at miljø og bæredygtig økonomisk udvikling står højt på EU-kommissionens dagsorden. Dog ikke højere end at Bassi samtidig lagde op til, at miljøhensyn i den finansielle sektor langt hen ad vejen skal baseres på frivillige principper, som markedet selv kan regulere.

”Vi vil gerne opnå miljømål, men vi vil samtidig være sikre på, at der ikke er nogen ustabilitet på de finansielle markeder. For at være succesfulde med bæredygtige investeringer, så skal vi koordinere indsatsen. Der er behov for en samlet global indsats”, sagde Ugo Bassi.

EU-kommissionen har intet lært af finanskrisen

Rina Ronja Kari stiller sig dog meget kritisk over for EU-kommissionens udspil, fordi en kapitalmarkedsunion indeholder en lang række risikofaktorer, der netop vil medføre ustabilitet, og som meget nemt vil kunne føre til en ny finanskrise. Samtidig kritiserede hun EU-kommissionen for kun at lytte til erhvervslivet og den finansielle sektor, mens NGOer og fagforeninger bliver ignoreret.

”EU-kommissionen og bankerne har tilsyneladende intet lært af den finanskrise, der siden 2008 har gjort millioner af europæere arbejdsløse og har sendt i tusindvis på gaden. Krisen – som nu har været næsten et årti – skyldtes den finansielle sektor, men alligevel vil man deregulere finansmarkedet og genoplive flere af de finansielle produkter, som var nogle af hovedårsagerne til krisen”, sagde Rina Ronja Kari.

Katastrofale følger

”Regulering af den finansielle sektor er ikke kun noget, der berører en lille udvalgt gruppe af investorer og bankfolk. Det er noget som har enorm betydning for den brede befolkning, fordi finanskrisen med al tydelighed har vist, at bankers og investorers adfærd kan få katastrofale følger for helt almindelige mennesker”, understregede Rina Ronja Kari.

Samtidig ser hun kapitalmarkedsunionen som en helt forfejlet måde at skabe nye jobs og øget velfærd på.

”Hvis EU-kommissionen virkelig ville skabe nye jobs og sikre kapital til små og mellemstore virksomheder, samt igangsættere og nystartede virksomheder, så er en risikabel kapitalmarkedsunion den helt forkerte løsning. I stedet skulle man hellere sløjfe hele nedskærings- og sparepolitikken, som kun har forlænget krisen. Når jeg taler med de nystartede, og de små og mellemstore virksomheder, så er deres største bekymring ikke adgang til kapital. Det er derimod at få adgang til kunder, både hjemme og i udlandet. Den bekymring bliver på ingen måde løst af en kapitalmarkedsunion”.