Folkebevægelsen fejrer grundlovsdag
Grundlovsdag på søndag er ikke kun en mulighed for at fejre demokratiet. Det er også en god chance for at vise sin modstand mod EU, som i disse år lægger et enormt pres på vores demokratiske rettigheder.
Derfor er Folkebevægelsen mod EU at finde rundt om i hele landet, hvor vi hylder demokratiet med musik, fællessang og taler.
Find et arrangement i nærheden af dig her:
København
Tid: kl. 13-17
Sted: Gammel Torv
Folkebevægelsen holder stort grundlovsarrangement på Gammel Torv. Taler ved EP-kandidat og FU-medlem for Folkebevægelsen mod EU Karina Rohr Sørensen samt SF’eren Benjamin Bilde Boelsmand og Esben R. Madsen, medlem Folkebevægelsens landsledelse og ROPA. Reserver kalenderen! Der vil også være musik ved De Røde Ører.
Bornholm
Tid: kl. 14-17
Sted: Holkadalen, 3760 Gudhjem
Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten Bornholm inviterer til grundlovsarrangement i Holkadalen ved Gudhjem. Taler ved 1. suppleant til EU-parlamentet Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten Bornholm, Morten Riis, samt folketingsmedlem Maria Gjerding fra Enhedslisten.
Aarhus
Tid: kl. 13
Sted: Tumlepladsen ved Riis Skov
Traditionsrigt grundlovsmøde med musik og taler, blandt andet ved Arbejderens redaktør, Birthe Sørensen.
Esbjerg
Sted: Strandbyparken, Esbjerg
Esbjerg fejrer endnu engang grundlovsdag, med Folkebevægelsens Karen Sunds som hovedtaler.
Holstebro
Tid: kl. 14-17
Sted: Borbjerg Mølle
Vi holder grundlovsmøde med spændende taler af Sven Skovmand – medlem af Landsledelsen FB om “Hvad koster EU?” og Poul Gerhard Kristiansen ”“ Landssekretær i Folkebevægelsen om “Folkebevægelsen i fremtiden”. Alle er velkomne, debat efter kaffepausen, fri entre, fællessang og fælles kaffebord.
Arrangører: Folkebevægelsen mod EU og Danmarks Retsforbund i Midt- og Vestjylland. Arrangementet støttes af ”nævnet for fremme af debat og Oplysning om Europa”
Fyn
Tid: 14:30-18
Sted: Brandts klædefabrik, Brandts passage, Odense
På Fyn afholder vi vores traditionsrige Grundlovsmøde med taler af bl.a. Bjørn Schwartz (sanger og antropolog), Jan Hoby (landsforeningen for socialpædagoger), Helle Hagenau (Nei til EU, Norge), Trine Pertou Mach ( tidl MF (SF), medl. af bestyrelsen af MS) og Jean Thierry (økonom og medlem af Folkebevægelsens landsledelse).
Arrangører: Frit Norden og Folkebevægelsen mod EU
Aalborg
Tid: 13:30-16:30
Sted: Gamle skole, Egholm
Der vil blandt andet være grundlovsdags tale ved Søren Søndergaard, medlem af Folkebevægelsens landsledelse og tidl. MEP. Musik af Søren Bruun Jensen, Perlefar og Nikolaj Derosche.