For døve øren

EU-kommissionen overhører systematisk millioner af underskrifter fra borgerinitiativer, der taler for kollektiv velfærd og mere demokrati. Alligevel kan underskriftsindsamlinger godt give mening.

Da EU’s nuværende grundlag, Lissabontraktaten, skulle sælges til borgerne, var et af hovedargumenterne, at der blev indført det såkaldte borgerinitiativ: Ved at samle en million underskrifter på tværs af EU’s lande kan borgerne sætte en dagsorden og komme i dialog med Kommissionen.

Men som Arbejderen skriver i dag, overhører Kommissionen systematisk millioner af underskrifter fra borgerinitiativer, der taler for kollektiv velfærd, mere demokrati eller på anden vis går imod EU’s grundlæggende interesser.

Mejslet ind i traktaten

Det er desværre ikke overraskende. Allerede i Lissabontraktaten bliver det slået fast, at borgerinitiativerne skal være målrettet områder, hvor EU endnu ikke har udfoldet sin fulde kompetence ”“ det er altså meningen, at de skal fokusere på at få mere EU.

Derudover har man ikke ret til at tvinge EU-kommissionen til at fremsætte forslag. Det kan ingen. Med borgerinitiativet har man ret til at få Kommissionen til at overveje ens forslag. Overveje det.

Senere hen har EU-kommissionen nærmest gjort det til en æressag at besværliggøre processen og forhindre, at alt for folkelige sager kan gå den vej igennem. Tænk bare på de 3.263.920 underskrifter fra borgerinitiativet imod TTIP, som blev afvist i døren.

Og vi har stadig til gode at se et eneste eksempel på, at et borgerinitiativ har rykket noget som helst hos EU-kommissionen.

Mening med galskaben

Men giver det så overhovedet mening at lave underskriftsindsamlinger? Ja – det synes jeg faktisk, at det gør!

For det første har førnævnte initiativ mod TTIP nok ikke gjort stort indtryk på EU-kommissionen, men det har det til gengæld på EU-parlamentet, som i sidste ende har magten til at afvise TTIP. Det gør nemlig indtryk på mine kære kollegaer, når de begynder at blive bekymrede for, om de kan genvælges ved næste valg.

For det andet så er der ingen tvivl om, at en underskriftsindsamling kan være med til at skabe debat og folkeligt pres. Og dét rykker! Dengang den store kamp var imod ACTA, der lykkedes det at få EU-parlamentet til at afvise aftalen på grund af et massivt folkeligt pres og når briterne skal stemme om EU-medlemskabet til juni, så skyldes det blandt andet også et massivt folkeligt pres.

Når vi i Folkebevægelsen har lanceret en underskriftsindsamling for at få en folkeafstemning om EU-medlemskabet, så er det ikke fordi vi forventer, at Lars Løkke modtager underskrifterne og derefter udskriver en folkeafstemning.

Det er fordi det kan være med til at skabe den debat, som er hele grundlaget for at få en folkeafstemning, og fordi det samtidig giver folk en mulighed for at vise deres holdninger og frustrationer. Det er konkret og håndgribeligt og samtidig kan det være med til at sætte en større dagsorden. Ikke fordi EU giver os lov med et borgerinitiativ, men simpelthen ved at folk viser og står op for deres holdninger.

Det håber jeg, at mange vil hjælpe med på www.folkebevaegelsen.dk/stem !
—————————————————————————————————————————-
Indlægget har tidligere været bragt på Arbejderen.dk