Ingen panik, Pind!
Det tog ikke mange timer efter sidste uges angreb i Bruxelles, før justitsminister Søren Pind gik i gang med at påpege, hvordan det danske retsforbehold forhindrer os i at deltage i det fælles europæiske arbejde mod terror.
Pind peger blandt andet på fælles registrering af flypassagerer og øget udveksling af information om borgerne som tiltag, Danmark ikke kan være med i.
Mere overvågning, flere angreb på de demokratiske rettigheder: Det er en plade med skræmmende perspektiver, som politikerne starter hver gang der har været et terrorangreb.
Det er rigtigt, at retsforbeholdet sikrer os imod at komme med i EU-regler, der undergraver vores grundlæggende rettigheder, men det udelukker på ingen måde, at vi kan samarbejde med såvel Europol som Interpol ”“ ligesom i øvrigt Norge og 17 andre lande gør det. Derfor var vores nej i december heller ikke et nej til samarbejde, men derimod et nej til en overstatslig EU-retspolitik. Det har heller ikke de nyeste terrorangreb ændret på.
For det andet vil jeg gerne stille et stort spørgsmålstegn ved, om de initiativer, Pind gerne vil have os med i, rent faktisk er vejen, hvis man virkelig vil forhindre terror.
En gammel plade
Det er en plade med skræmmende perspektiver, som politikerne efterhånden starter hver gang der har været et terrorangreb: Mere overvågning, flere hovedløse bevillinger til efterretningstjenesten, flere afmonteringer af demokratiske rettigheder.
Og lad mig slå helt fast: Selvfølgelig skal der være efterretningsarbejde og overvågning af potentielle terrorister.
Terroren rykker uhyggeligt tæt på, når man til dagligt arbejder 400 meter fra der, hvor det sidste angreb fandt sted, men den er lige forfærdelig alle steder, hvor uskyldige rammes. Vi skal selvfølgelig forsøge at stoppe både terroren og dens årsager.
Problemet er bare, at standardløsningen med mere masseovervågning og afmontering af demokratiske rettigheder, slet ikke virker til at forhindre terror. Faktisk er den direkte skadelig, fordi man begraver de oplysninger, som myndighederne skulle holde øje med, i en høstak af helt almindelige menneskers kommunikation og lovlige politiske arbejde.
Det er ikke bare noget, som jeg siger.
Hver eneste gang et terrorangreb fører til nye terrorpakker og mere overvågning, understreger stribevis af fremtrædende efterretningsfolk, at det, der virker, er målrettet overvågning, ikke mere masseovervågning.
Dertil kommer de mange socialpolitiske eksperter, som tilsvarende påpeger, at mere social udstødelse og mere krigerisk udenrigspolitik blot vil splitte befolkningen og føre til mere radikalisering.
I både Bruxelles, Paris og København så vi jo, hvordan bagmændene var personer, med kriminel baggrund, som myndighederne kendte i forvejen.
De ville ikke være blevet opdaget med masseovervågning, for de var allerede i søgelyset. Men måske kunne socialt opsøgende arbejde have bremset dem, før de nåede så langt ud. Og måske kunne målrettet efterretningsarbejde have stoppet planerne.
Politisk plat
Jeg synes, at det er usmageligt, når Pind og andre politiske pinger alligevel bruger terroren som bolværk for at angribe det retsforbehold, som et flertal af danskerne stemte for at bevare for blot et par måneder siden.
Det er samme rille, som udenrigsminister Kristian Jensen kørte efter, da han sidste år brugte skudangrebene i Paris til at propagandere for en afskaffelse af retsforbeholdet på de sociale medier ”“ en bommert, som sendte ham ud i en veritabel shit storm.
Men tiden er ikke inde til at drive politisk plat på terrorens ofre ved at indføre mere EU.
Politikernes paniske hårdt-mod-hårdt-strategi virker måske nok, når der skal tælles stemmer eller likes på de sociale medier, men ikke, når terroren skal bekæmpes.
Der virker til gengæld et opgør med den politik, som EU’s krav om mere masseovervågning og evig oprustning fordrer.
Tiden er inde til sammenhold og solidaritet og til at lytte til de eksperter, som gang på gang advarer mod den måde, vi forsøger at forhindre terror på i Europa i dag.
—————————————————————————————————————————-
Indlægget har tidligere været bragt på politiko.dk
