fbpx Skip to content

Folkebevægelsen er kommet på Instagram

Så er Folkebevægelsen mod EU kommet på det sociale billeddelingsmedie Instagram!

Her vil man kunne følge med bag scenen i bevægelsens liv både i kontoret i Bruxelles, under afstemningerne i Strasbourg og selvfølgelig fra bevægelsens aktiviteter, fester og møder i Danmark samt arbejdet på landskontoret i København.

Hjælp med at sprede ordet og give EU modstand på nettet!

Instagram er bare det seneste sociale medie, hvor Folkebevægelsen tager kampen op mod EU. På Facebook er de over 20.000 fans allerede med til udbrede kendskabet til Folkebevægelsen ved at dele, debattere og synes godt om opslag.

Her deler Folkebevægelsen dagligt artikler og kommentarer fra pressen og fra sin egen hjemmeside, billeder og små videoer.

Og på Twitter tweeter bevægelsen små hurtige nyheder om EU og Folkebevægelsens aktiviteter. Her er det særligt journalister og andre politikere, der følger med, men Twitter bliver også brugt til store internationale kampagner koordineret med resten af Folkebevægelsens gruppe i parlamentet, GUE/NGL.

Et eksempel er sidste uges kampagne mod frihandelsaftalen TiSA, hvor gruppen tilsammen tweetede over 27.000 gange med hashtagget #StopTiSA under parlamentets afstemning og nåede ud til 17 millioner forskellige mennesker rundt omkring i Europa. Det var med til at sætte emnet på dagsordenen i flere store medier og skabte et pres på parlamentsmedlemmerne under afstemningen, som sikrede at flere vigtige forslag blev stemt igennem.

MEP Rina Ronja Kari opfordrer alle bevægelsens medlemmer og støtter til at følge med på de forskellige platforme.

“Kampen mod EU foregår både på debatmøder og med flyeruddelinger, men i høj grad også på nettet. Vi skal nå folk, dér hvor de er, og her er de sociale medier et helt uundværligt redskab. Vores medlemmer og støtter gør en kæmpe forskel, når de hjælper med at sprede kendskabet til Folkebevægelsen og unionsmodstanden på de sociale medier, så det vil vi gerne have endnu mere af,” siger hun.

Rina Ronja Kari selv kan selvfølgelig også følges på både Facebook, Twitter og Instagram. Og så er hun også på instant messaging-tjenesten Snapchat!

_______________________________________________________________________

Sådan gør du: Giv EU modstand på de sociale medier

Følg Folkebevægelsen mod EU og Rina Ronja Kari og hjælp med at sprede kendskabet ved at like, kommenterer, dele og invitere dine venner:

Følg Folkebevægelsen mod EU:

Følg Rina Ronja Kari:

Back To Top