fbpx Skip to content

Kari på krigsstien: Kræver centralbankdirektør ud af magtfuld banklobby

Man kan ikke både være præsident for Den Europæiske Centralbank og medlem af storbankernes magtfulde interesseorganisationen G30.

Sådan lyder det fra MEP for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari, der i et forslag i EU-Parlamentet kræver at centralbankspræsidenten Mario Draghi fratræder sin position i G30.

Det er helt uacceptabelt, at Draghi så åbenlyst har tætte forbindelser til direktørerne for Europas største banker?
Rina Ronja Kari

Karis forslag bliver bakket op af resten af venstrefløjsgruppen GUE/NGL, som Folkebevægelsen mod EU er en del af.

“Det er helt uacceptabelt, at Draghi så åbenlyst har tætte forbindelser til direktørerne for Europas største banker, når han samtidig skal holde øje med dem på vegne af centralbanken. Jeg er meget spændt på at se, om mine kolleger i EU-parlamentet deler den opfattelse og stemmer for vores forslag,” siger Rina Ronja Kari.

Interessesammenfald

Der har længe været diskussioner om interessesammenfald mellem topcheferne i Den Europæiske Centralbank (ECB) og direktørerne for Europas største banker og eksklusive finansieringsfonde.

Interessegruppen G30 (Group of 30) består af direktører for store finansielle virksomheder samt præsidenter for diverse centralbanker – herunder også præsidenten for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi.

Netop dette sammenfald mellem direktørerne for store banker og præsidenten for ECB giver anledning til bekymring for både organisationer og kritiske medlemmer af EU-parlamentet.

Den Europæiske Centralbank har nemlig til opgave at holde øje med de selv samme banker, hvis direktører er medlemmer af G30.

“Hvordan skal vi kunne have tillid til en så magtfuld institution som Den Europæiske Centralbank, når vi gang på gang får dokumenteret, at ledende figurer fra centralbanken og fra store private banker har meget tætte forbindelser?” siger Rina Ronja Kari.

Ny rapport viser tætte bånd

En ny rapport fra organisationen Corporate Europe Observatory, som holder øje med erhvervslivets indflydelse på EU-systemet, viser samtidig at der stadig er særdeles tætte bånd mellem ECB og G30, en gruppe bestående af blandt top-bankfolk.

>> LÆS CEO’S RAPPORT HER

Benoît Coeuré, bestyrelsesmedlem i ECB, videregav i maj 2015 fortrolige informationer om ECB’s planer for opkøb af obligationer ved et møde arrangeret af en hedgefond.

Den utidige offentliggørelse af informationerne gav den eksklusive gruppe af bankfolk, akademikere og spekulanter en konkurrencefordel sammenlignet med de konkurrente, der ikke blev inviteret til arrangementet.

Den efterfølgende skandale fik Centralbanken til at indføre nye etiske regler, som skal forhindre lignende skandaler i fremtiden.

Men forfatteren til ECB’s nye etiske regler er ECB’s forhenværende præsident, Jean-Claude Trichet.

Foruden at være forhenværende præsident er Trichet nu både formand for ECB’s etiske udvalg samt formand for G30, fortæller Corporate Europe Observatory.

Meget tyder da også på, at ECB’s nye etiske regler ikke vil sikre distance mellem store private banker og centralbanken.

I reglerne har man nemlig fritaget ECB’s supervisionssamtaler med de banker, der skal observeres.

Back To Top