Formaninger og formodninger
Verden er fuld af formaninger og formodninger. Formaninger om at bruge cykelhjelm, fornuftigt fodtøj og om at stemme til folkeafstemninger.
Her dagen før flyder din facebook væg sikkert over med opfordringer som: stem JA, stem NEJ, stem, stem, for guds skyld stem.
Men hvorfor er det så vigtigt at stemme? Er det ikke ligegyldigt, om jeg vælger sofaen over stemmeboksen. At stemme er måske ’det rigtige’ at gøre, men faktum er, at det er meget mindre koldt og regnvådt på sofaen end på vej til det lokale stemmested.
De sidste par meningsmålinger giver alligevel en formodning om, at det måske nok bliver et nej, selvom du ikke lige for snøvlet dig op fra sofaen.
Intet er sikkert endnu – og Afstemningen kan gå begge veje. Formodninger og formaninger skal tages med et gran salt. Det skal meningsmålinger også.
Du skal ikke gå ned og stemme NEJ alene på grund af formaninger, og du skal ikke blive på sofaen på grund af formodninger.
Du skal stemme nej, fordi vi ikke skal give Lars Løkke og de andre en blankocheck til frit at kunne sende mere og mere af retspolitikken til EU.