Samarbejdet fortsætter, uanset hvad I stemmer

Bragt i Politiken, 26. november 2015

Af Malin Björk, MEP for Vänsterpartiet i Sverige, og Fabio De Masi, MEP for Die Linke i Tyskland

Kære danske naboer,

3. december skal I til folkeafstemning om at afskaffe jeres EU-retsforbehold til fordel for en tilvalgsordning. I Sverige og Tyskland følger vi spændt debatten op til afstemningen.

En central bekymring i denne debat er Danmarks mulighed for at deltage i bekæmpelsen af terror og grænseoverskridende kriminalitet. Ifølge aftalepartierne bag tilvalgsordningen vil en fortsættelse af retsforbeholdet skabe usikkerhed om Danmarks fremtidige deltagelse i Europol-samarbejdet. Dermed risikerer Danmark at blive et paradis for kriminelle og terrorister, hævder de.

Det er en forståelig bekymring, især set i lyset af de tragiske terrorangreb i Paris. Men vi mener, at det er en voldsom overdrivelse og decideret ukorrekt, at et nej er ensbetydende med, at Danmark ikke kan være med til at bekæmpe terror. Man kunne f.eks. begynde med at implementere FN’s Sikkerhedsråds resolutioner og antiterrorbestemmelser mod Islamisk Stat, fastfryse deres midler og dermed afskære dem fra finansiering.

Undertegnede har tidligere spurgt både EU-kommissionen og rådet, om disse tiltag ”“ som ikke har noget med Europol at gøre ”“ er blevet implementeret, men har dog ikke fået et klart svar fra EU-institutionerne. Hvis man vil bekæmpe terrororganisationer, er det først og fremmest deres finansiering, vi må sætte en stopper for. Endvidere er der ingen EU-lande ”“ særlig ikke Sverige og Tyskland ”“ som har en interesse i, at Danmark bliver et paradis for kriminelle.

Selvfølgelig kan og skal Danmark være med til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet ”“ også selv om Danmark vælger at beholde sit retsforbehold. Vi er gode naboer, og vi kan ikke forestille os en situation, hvor Danmark bliver holdt uden for samarbejdet, uanset hvordan I stemmer om retsforbeholdet.

Som henholdsvis svenske og tyske politikere vil vi arbejde for at sikre, at der fortsat eksisterer et fornuftigt politisamarbejde på tværs af grænserne. Dansk, svensk og tysk politi har i mange år samarbejdet og udvekslet efterretninger på tværs af grænserne, uden at det foregik gennem Europol. Internationalt politisamarbejde er ikke noget, der blev opfundet af Europol. Europol har kun eksisteret siden 1998, og i de første mange år var det en hvid elefant, der kostede de europæiske skatteborgere mange penge.

Europol spiller i dag en rolle for politiets arbejde, men det er ikke entydigt, at det er et fornuftigt politisamarbejde. Europol har udviklet sig til en magtfuld efterretningsorganisation uden for demokratisk rækkevidde. Siden Europol blev sat i verden, er det kun gået én vej. Langsomt, men sikkert har Europol fået flere beføjelser, mere magt og finansiering (Europol-budgettet er på 627 millioner kroner om året). Den udvikling er sket, uden at den demokratiske kontrol med Europol er vokset på tilsvarende vis.

Hvis det danske politi overtræder borgernes retssikkerhed, har demokratiet en række kontrolinstanser, der kan slå alarm. Der er for eksempel politiklagemyndigheden og ikke mindst Folketinget. Og hvis politikerne ikke griber til handling, kan de udskiftes
af de danske vælgere.

Hvis Europol til gengæld overtræder retssikkerheden, kan hverken politiklagemyndigheden eller Folketinget gøre noget. Det er et problem i sig selv at have et politisamarbejde, som ligger uden for de folkevalgtes og myndighedernes kontrol.

Det organ, der på papiret fører demokratisk kontrol med Europol, er EU-parlamentet. Men EU-parlamentets kontrol med Europol er begrænset til godkendelse af Europols budget og regnskab. EU-parlamentet har ikke beføjelse til at vurdere Europols
operationelle arbejde eller holde øje med, om Europols arbejde sker i henhold til borgernes retssikkerhed.

Europols udvikling er stadig i gang. I øjeblikket er EU i gang med en omfattende reform af Europol, som formentlig vil være færdig næste år. Blandt de mere radikale ændringer i Europolreformen er udvidelsen af Europols mandat. I dag beskæftiger Europol sig med 27 former for grænseoverskridende kriminalitet, men ifølge kommissionens reformforslag, som støttes af flertallet i EU-parlamentet, skal Europols mandat udvides til alle former for »kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet af en EU-politik«. Det er med andre ord al kriminalitet.

Som efterretningsorganisation kan Europol altså i fremtiden få beføjelse til at holde øje med alle EUborgere, da alle potentielt kan være kriminelle. Men ingen holder øje med Europol.

Som jeres naboer vil vi gerne slå fast, at vi ønsker at fortsætte samarbejdet med jer, uanset hvad I beslutter 3. december.