“Vi mister indflydelse på retspolitikken”

Det er ikke rigtigt, at vi mister indflydelse, fordi vi bevarer suveræniteten over retspolitikken. Med retsforbeholdet vil Danmarks Folketing have den endelige indflydelse over retspolitikken i Danmark, samtidig med at vi kan samarbejde internationalt. Danmark vil desuden fortsat være repræsenteret i EU’s ministerråd, herunder i udvalg og arbejdsgrupper, selvom vi vælger at stå uden for EU’s overnationale retspolitik.

En påstand om, at Danmark helt er ekskluderet fra og slet ikke kan øve indflydelse på EU’s retspolitik er altså ikke rigtig. Rebecca Adler-Nissen konkluderer således om danske og britisk mulighed for indflydelse i et større studie baseret på en række interviews med (EU)embedsmænd og rådsrepræsentanter, at:

“…contrary to the expectations of existing constructivist-oriented research, the UK and Denmark are not necessarily perceived as ”˜bad Europeans’, and informal norms are not excluding member states with opt-outs; on the contrary, pragmatic, consensus-oriented norms enable inclusion. British officials are allowed to block and change new legislation despite the legal provision intheir protocol on Title IV, which should prevent this from happening. Even with the legally less advantageous opt-out from Title IV, Danish officials are granted the possibility of shaping directives that they will never implement. Currently, national opt-outs are circumvented in the pragmatic JHA Council to allow integration to continue with ”˜everybody on board’”.
(Kilde: Adler-Nissen (2009) “Behind the scenes of differentiated integration: circumventing national opt-outs in Justice and Home Affairs”, Journal of European Public Policy, 16:1, s. 76-77.)

Det er klart, at vi ikke vil kunne stemme om forslag, vi ikke skal deltage i. Men hvis retsforbeholdet ophæves, vil Danmark alligevel ikke alene kunne blokere for et forslag, som vi er lodret imod skal blive dansk lov, da hovedreglen er, at retspolitiske tiltag vedtages med flertal.