Holger og konen bør også stemme nej til retsforbeholdet

Sådan indleder Holger K. Nielsen et blogindlæg på jp.dk. Den tidligere SF-formand (og hans kone) sagde jo ellers som bekendt nej til unionen, men man har jo et standpunkt til man tager et nyt.
Selvom Holger har skiftet hold, så synes jeg, at der er grund til at kommentere på slet skjulte anklager mod alle os, der stemmer nej.

Han skriver, at det er usikkert og vil tage tid, hvis vi skal have en parallelaftale om Europol så samme måde som Norge har. Han har helt ret i at det vil tage tid. Til gengæld glemmer han at nævne, at årsagen til, at vi ikke bare kan indgå en parallelaftale dagen efter et nej er, at den tidligere regering med Mette Frederiksen i spidsen sidste efterår stoppe forhandlingerne med EU om netop en parallelaftale. Ansvaret ligges således ene og alene på ja-partierne.

Holger har med egne ord “virkelig svært ved at se problemerne i den pakke, der skal stemmes om.” Igen har han ret i, at der selvfølgelig findes positive elementer i de retsakter, som ja-partierne i første omgang vil vælge til. Når vi anbefaler et nej, så handler det altså ikke om at vi som Holger ellers antyder vil gøre livet lettere for stalkere og kvindemishandlere. Nej, det handler om, at vi vil sikre, at den danske befolkning har indflydelse på den retspolitik, der bliver ført i Danmark.

Hvis det ender med et ja, så kan et simpelt flertal i Folketinget sådan et har de EU-begejstrede partier fremover afgive suverænitet til EU på retspolitikken. Eller sagt på en anden måde: lige pludselig er politikere fra hele Europa, og med meget anderledes syn på retssikkerhed og demokrati end os, der kan bestemme, hvad der er ulovligt i Danmark.

Tilvalgsordningen er pragmatisk for EU-begejstrede politikere på Christiansborg, som får frit lejde til at overlade retspolitikken til EU uden at det kan laves om, men set med demokratisk øjne er der ikke meget pragmatik over ordningen.

Og lad mig så igen slå fast, at hverken Folkebevægelsen mod EU eller nogle af de andre nej-partier er naive eller verdensfjerne. Vi er helt klar over, at der begås grænseoverskridende kriminalitet. Det skal både forebygges og efterforskes i samarbejde på tværs af landegrænserne. Men intet siger, at det skal ske på overstatslige vilkår. Vi ønsker et ligeværdigt samarbejde, hvor der er plads til at landene har forskellige retstraditioner og hvor befolkningen bestemmer.

Bare fordi nogle politikere desværre også Holger K ”“ er blevet glade for tanken om et “Danmark så tæt på kernen i EU som muligt”, så behøver det ikke betyde, at vi andre har tabt troen på et nært demokrati, hvor beslutningerne træffes på Christiansborg og ikke i Bruxelles.

Artiklen blev bragt i Politiko, d. 29. oktober, du kan læse den her!