Hvorfor nej til overstatslig politik?

Det vil være konsekvensen, hvis Danmark afskaffer retsforbeholdet og bliver en del af EU’s overstatslige retspolitik.
Hvis EU får overstatslig magt over retspolitikken i Danmark vil vi kun have 1,1 % af stemmerne i EU’s ministerråd når der stemmes om retspolitikken og i EU-parlamentet vil danske medlemmer kun have 1,73 % af stemmerne (13 ud af 751 medlemmer) samtidigt vil det kun være embedsmændene i EU-kommissionen, der kan stille nye lovforslag inden for retspolitikken.

I Folkebevægelsen mod EU mener vi, at en overstatslig retspolitik i EU vil være til stor skade for demokratiet og vil kunne underminere retssikkerheden i Danmark.
Vi mener, det er afgørende, at vi kan stille vores politikere til ansvar for den politik, der føres og at vi kan ændre på retspolitikken, hvis der er flertal for det i Danmark. Det er derfor vi siger NEJ til EU’s overstatslige retspolitik og ja til at bevare retsforbeholdet.

Fakta: Al retspolitik i EU er ved at blive overstatslig. Det er en af konsekvenserne ved vedtagelsen af Lissabon-traktaten.

EU’s retspolitik dækker bl.a. over spørgsmål om civilret, grænsekontrol, politisamarbejde, strafferet, ægteskab, arveret, flygtninge og indvandrere. Det er et af de områder, der har gennemgået den største forandring, efter Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009.

Hvor EU’s retspolitik før var delt op i et overstatsligt samarbejde om grænsekontrol, asyl og indvandring (søjle I) og et mellemstatsligt samarbejde om politi- og strafferet (søjle III) fører Lissabon-traktaten til at hele det retspolitiske område vil blive overstatsligt