Vi sagde nej og vi skal gøre det igen

Torsdag d. 28. september år 2000 var en historisk dag. Her valgte et flertal af danskerne at støtte op om de danske forbehold og stemte nej til euroen og ja til kronen.

Vores valuta var og er en helt central del af vores samfund. Det var for vigtig at overlade til EU, mente et flertal af danskerne.

Retspolitikken er – som valutaen – en central kerne i vores samfund. Nu vil EU-partierne overlade retspolitikken til EU, når de forsøger at få retsforbeholdet afskaffet den 3. december.

Dermed gentager historien sig.

Den gang for 15 år siden sagde EU-partierne, at et nej til euroen ville blive dyrt og koste alle danskere mange penge. De sidste 15 år har vist at det ikke var sandt. Euroen har været i dyb krise, og det danske nej har været godt for dansk økonomi. Nej’et har faktisk været milliarder værd.

Mere EU
En mønt er noget centralt i en stat, det binder befolkningen sammen og giver politikkerne, via nationalbanken, muligheden for at kontrollere udbuddet af penge.

På samme måde er det med retspolitikken og domstolene. Hvem skal bestemme hvad straffen er for fumlegængeri, skatteunddragelse eller mord? Skal det være det danske folketing eller europæiske politikere i Bruxelles?

Afstemningen den 3. december handler dermed om, hvorvidt vi vil gå i retningen af mere EU-stat eller om den danske retspolitik fortsat skal være under demokratisk kontrol af både Folketinget og den danske befolkning.

Lad os gentage vores 15 år gamle nej og igen sige fra over for EU og EU-partierne den 3. december.