Kommissionen aner ikke om ISDS giver vækst

Trods enorme protester har EU-Kommissionen indtil nu stået stejlt på, at TTIP-aftalen mellem EU og USA skal indeholde en eller anden form for ISDS-mekanisme, som er såkaldte investorbeskyttelser.

Mekanismerne er blevet kritiseret højlydt for at være udemokratiske og nu viser det sig også, at EU-Kommissionen heller ikke har noget belæg for, at ISDS skulle være en fordel i et økonomiske øjemed.

Der er således ingen beviser for, at ISDS vil give flere investeringer.

I et svar til EU-Parlamentet oplyser EU-kommissær for International handel og handelsaftaler, Cecilia Malmström, at der ikke er nogen beviselig sammenhæng imellem ISDS-mekanismer og nye investeringer.

ISDS står for Investor-State Dispute Settlements og er et system til at håndtere konflikter mellem investorer og stater. Det bruges ofte af multinationale selvskaber til, at få store kompensationer, hvis stater vedtager love om eksempel arbejdstagerrettigheder eller på miljø området.

Grimme eksempler
Et eksempel er, det svenske energifirma Vattenfalls to sager mod den tyske stat.

Begge sager drejer sig om, at Vattenfalls potentielle profit er blevet forringet grundet ny tysk miljølovgivning for henholdsvis atomkraft og kulkraft.

Begge sager er afgjort med et forlig og begge gange har den tyske stat indvilliget i, at betale enorme summer i erstatning.

Fortalere for blandt andet handelsaftalen med USA, TTIP, har da også igennem længere tid haft umådeligt svært ved at forsvarer ISDS mekanismen i aftalen.

Hidtil har det afgørende argument været, at ISDS var afgørende for at sikre flere investeringer, men nu viser udtalelsen fra kommissær Malmström, at der ikke er videnskabeligt belæg for en sådan sammenhængen.

TTIP-aftalen, hvor ISDS er en af de mest omtalte kernepunkter, er stadig under forhandling mellem EU-Kommissionen og USA. Næste forhandlingsrunde finder sted i løbet af efteråret.