Regeringen: Danmark skal med i bankunionen uden folkeafstemning

Danmark skal med i EU’ bankunion. Og det bliver uden folkeafstemning.

Sådan lyder det i dag fra den danske regering, der efter lang tids radiotavshed endelig har løftet sløret for, hvad holdningen til bankunionen er.

Og den er altså, at Danmark skal være fuldt og helt med sammen med eurolandene i bankunionen.

Ifølge Justitsministeriets jurister er der desuden ikke tale om suverænitetsafgivelse, hvilket betyder, at regeringen kan beslutte, Danmark skal være med i bankunionen uden at spørge danskerne ved en folkeafstemning.

Krav om folkeafstemning
Og det er meget bekymrende, mener MEP Rina Ronja Kari.

“Der er ingen tvivl om, at hvis Danmark skal med i bankunionen, så er der tale om suverænitetsafgivelse. Justitsministeriets jurister må godt nok have bøjet paragrafferne til det ukendelige, hvis man mener, at det ikke er nødvendigt at sende bankunionen til folkeafstemning,” siger hun og fortsætter:

“Bankunionen er politik. Ikke jura. Og derfor er det udelukkende et politisk spørgsmål, om man ønsker mere økonomisk integration i EU. Det gør regeringen ikke overraskende. Men det er ikke en beslutning, de kan træffe uden at tager danskerne med på råds. Derfor er det et krav, at vi får den folkeafstemning, vi har ret til. Alt andet er at holde danskerne for nar og trække os længere ind i EU ad bagdøren, ” siger Rina Ronja Kari.

Samme melding lyder fra Lave K. Broch:

“Jeg har meget svært ved at se hvordan ministeriet kan nå frem til at der ikke er suverænitetsafgivelse, og jeg har endnu mindre forståelse for at regeringen kan se fordele for Danmark ved at tilslutte sig EU’s bankunion. Hvis EU får magt til at kunne lukke danske banker, så er det utvivlsomt tale om suverænitetsafgivelse. Jeg kan på ingen måde se, at der er noget at rafle om,” siger han og fortsætter:

“Økonomisk set er EU’s bankunion også et meget risikabelt projekt. Mange af EU’s banker er oppustede. Det gælder ikke mindst Deutsche Bank. Vi gør derfor klogt i at holde os uden for EU’s bankunion på linje med Sverige og Storbritannien.”

Bankunionen kort fortalt
Et medlemskab af bankunionen betyder reelt, at tilsynet med landets største banker overgår til Den Europæiske Centralbank (ECB), som dermed også får beføjelse til at kræve danske banker lukkede.

De banker, der i givet fald er tale om, er Danske Bank, Nordea, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank. Hvis Danmark bliver medlem af bankunionen, vil de banker altså automatisk få besøg af tilsynsfolk fra Frankfurt.

Samtidig indeholder bankunionen også en fælles afviklingsmekanisme for nødlidende banker, som vil blive finansieret af en bankafviklingsfond på 55 miliarder euro (cirka 410 milliarder kroner) finansieret af banksektoren selv. De 55 milliarder euro skal dog opbygges over en periode på 10 år.

Det er obligatorisk for alle eurolande at være medlem af bankunionen, mens det for de øvrige medlemmer af EU er frivilligt.

Bankunionen starter officielt op 1. januar 2016.