Lækage fremhæver handelsaftales udemokratiske side
Det lækkede dokument, som den lobbykritiske organisation, Corporate Europe Observatory offentliggør, beskriver, hvordan det såkaldte reguleringssamarbejde mellem EU og USA skal udfoldes, hvis aftalen bliver gennemført.
Det skriver EU-Fagligt.dk.
Faglige organisationer og græsrødder har tidligere advaret mod planerne om at lade ”ekspertgrupper” overvåge landenes lovgivning for at screene dem for initiativer, der kan genere erhvervslivets interesser.
Der er nye elementer i det lækkede dokument, som gør problemet større, mener en række græsrodsorganisationer, som følger forhandlingerne.
Ifølge kommissionens papir, skal lovforslag fra de demokratisk valgte politikere i de 78 stater, som er omfattet af aftalen, gennem en screeningsproces, hvor lovforslaget vil blive vurderer i lyset af, om det er i overensstemmelse med de største virksomheders interesser.
Ansvarer for screeningen kommer til at ligge i permanente reguleringsudvalg, som skal bestå af teknokrater fra begge sider af Atlanten.
Screeningen kan foregå allerede inden et lovforslag er fremsat i parlamentet og lige ind til det er vedtaget.
Men det kan også omfatte eksisterende lovgivning. Og det åbner for en permanent mulighed for at svække og skrotte lovgivning, advarer Corporate Europe Observatory med henvisning til artiklerne 9 og 11 i det lækkede forslag.
“Det måske mest skræmmende ved forslaget er dets betydning for eksisterende reguleringer ”“ det vil ikke bare paralysere fremtidig lovgivning, men sende os baglæns,” siger David Azoulay fra Center for International Environmental Law ifølge EU-Fagligt.dk.
Læs i øvrigt Rina Ronja Karis indlæg om den nye TTIP-lækage her.