Civilsamfundet skal inddrages i Junckers investeringsfond

EU-Kommissionens bud på, hvordan der igen kommer liv i den europæiske økonomi, er en investeringsfond, hvor private investorer skal investere i forskellige offentlige projekter rundt omkring i Europa.

Det drejer sig især om infrastruktur, men en lang række potentielle investeringsprojekter er allerede identificeret.

I spidsen for fonden står et styrelsesudvalg, der skal administrere de mange milliarder euro og udvælge de “mest hensigtsmæssige” investeringer.

Udvalget skal – ifølge Kommissionens forslag – bestå af seks såkaldte markedseksperter, som udpeges af de medlemslande, der skyder flest private penge i fonden.

Markedseksperterne skal så med tættekam finde frem til de investeringer, der er mest favorable at skyde penge i.

Og det er et stort problem, advarer MEP Rina Ronja Kari.

“Investeringerne skal især skabe arbejdspladser, og der kan det give bedre mening at bygge en lufthavn eller en togstation end at investere pengene i andre ting – men det kan være svært at se for en økonom, der investerer ud fra nogle tal i et regneark”, siger Rina Ronja Kari til Politiken.

Hun vil stille krav til kommissionen om, at investeringsfondens ledelse også kommer til at bestå af repræsentanter fra erhvervslivet, fagbevægelsen og de nationale parlamenter. Kari ser det ikke som en ulempe, hvis det kommer til at betyde længere debat om hver investering.

“Hvis en investering bliver forsinket i to uger, men pengene så til gengæld ender det rigtige sted, er det forsinkelsen værd. Nu har vi ventet i flere år på, at kommissionen ville komme med et tiltag, der skaber arbejdspladser, og så kan vi også vente lidt på, at pengene bliver brugt rigtigt,” siger Rina Ronja Kari.

Hun afviser, at investeringer vil blive forsinket årevis af politiske diskussioner i en sådan ledelse af fonden.

“Alle har jo interesse i, at investeringerne sker hurtigt,” siger Rina Ronja Kari til Politiken.