Folkebevægelsen kræver åbenhed om valgbudgetter
Vælgerne har krav på at vide, hvem der betaler partiernes valgkamp. Det mener Folkebevægelsen mod EU, der nu får forrest og offentliggør sit eget budget til EU-valget.
Reklamer på stationer, i aviser og på internettet viser at der er kamp om de 13 danske pladser i Europaparlamentet. Nu kræver Folkebevægelsen mod EU, at partierne viser, hvem der betaler deres kampagner.
Derfor går spidskandidaten nu forrest og afslører Folkebevægelsens samlede budget på 1.166.000 kroner og redegør for, hvor pengene kommer fra.
Rina Ronja Kari, medlem af Europaparlamentet og spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, siger:
– Det er et demokratisk problem, når der er så enorme forskelle på budgetterne bag de holdninger, der fremføres i debatten op til et valg. Derfor mener jeg også befolkningen har krav på at vide, hvad partierne bruger og hvor pengene kommer fra. Særligt i forbindelse med EU-valg, hvor mange store firmaer gerne vil påvirke resultatet.
– Medlemmer af europaparlamentet stemmer om spørgsmål, der kan have enorm betydning for både helt almindelige mennesker, men også for meget pengestærke banker og andre store virksomheder. Derfor er det selvfølgelig ret til at vide om partierne har fået bidrag fra de selvsamme interesser, enten direkte eller indirekte.
– Det er selvfølgelig relevant at vide om den enkelte kandidat får personlige bidrag fra virksomheder eller lobbyorganisationer. Derfor bør både partierne og de enkelte kandidater lægge åbent frem, hvem de eventuelt er sponsoreret af.
– I de seneste dage har vi set nogle eksempler på, hvad andre partier har af midler til kampagne. Og ved sidste EUvalg havde Venstre for eksempel næsten fem gange så mange penge som os, hvoraf en del kom fra finanssektoren, ved vi nu. Det synes jeg man skal lægge frem før valgdagen, så vælgerne kan tage stilling til det, før de sætter krydset.
Kontakt til Rina Ronja Kari: 26 70 18 16
Fakta:
Folkebevægelsen mod EU har til den indeværende valgkamp ved Europaparlamentet kr.: 1.166.000 kr.
Pengene kommer fra
Indsamlede småbeløb (under 20.000 kr.*): 808.562 kr.
Større donationer (over 20.000 kr.**): 115.000 kr. (2 x 20.000 kr. + fondsbidrag på 75.000 kr.)
Støtte fra Enhedslisten: 242.442 kr.
* Blandt beløbene under 20.000 kr. er der 12 bidrag over 5.000 kr. svarende til i alt 96.084 kr. De kommer fra lokalafdelinger i Enhedslisten, afdelinger i Nei til EU i Norge, 3F og fem forskellige enkeltpersoner.
** De to bidrag på over 20.000 kr. er kommet fra privatpersonerne Allan Rasmussen fra Valby og Henrik Poulsen fra Nyborg samt fonden ” Den almennyttige Fond”
Dertil kommer eventuelle bidrag direkte til enkelte kandidater. Spidskandidat Rina Ronja Kari har ikke modtaget nogen personlige valgkampsbidrag.
Folkebevægelsen mod EU har derudover modtaget kr. 635.000 fra Folketinget til at føre kampagne om konsekvenserne ved Patendomstolen.
Venstre brugte ved sidste EU-valg i 2009 knap 7 millioner på valgkampen. Samme år fik partiet tilskud på over 20 millioner kroner fra blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri. Samme år brugte Folkebevægelsen 1.427.000 kroner på valgkampen.
Kilde: Folketinget, partiernes regnskaber http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/~/media/Pdf_materiale/Pdf_download/Regnskaber/Partiregnskaber/2009/Partiregnskab2009_samlet.pdf.ashx