fbpx Skip to content

Sass holder vælgerne for nar i patent-afstemning

I Politiken kan man i dag læse hvordan forskere er bekymrede for, at et ’ja’ til patentdomstolen vil betyde problematiske patenter i Danmark på eksempelvis gensekvenser. I Information kan man læse, at mens Polen har fået lavet en dybdegående undersøgelse af de økonomiske konsekvenser af patentdomstolen ”“ og på den baggrund står uden for ”“ har Erhvervs- og Vækstministeriet herhjemme ikke foretaget nogen lignende undersøgelse.

Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU er bekymret og udtaler:

– EU-partiernes ageren op til folkeafstemningen har desværre været helt som vi kender den fra tidligere afstemninger. EU-partierne har på unuanceret vis propaganderet for et ja, mens den kritik som vi har rejst bliver affejet som ’skræmmekampagne’.

– Med udtalelser som ”der er kun fordele ved et ja” har ministeren indtil videre holdt befolkningen for nar i det her spørgsmål. Jeg håber inderligt, at han begynder at forholde sig til den kritik, som vi og andre har fremført i lang tid. Det skylder han ganske enkelt de danske vælgere, så vi kan gå til urnerne på søndag på et kvalificeret grundlag.

– Som man kan læse i aviserne i dag, er spørgsmålet om tilslutning til patentdomstolen ikke bare et teknisk spørgsmål. Det er et meget politisk spørgsmål, og som det fremgår kan et ’ja’ få store negative konsekvenser for vores samfund. Derfor anbefaler Folkebevægelsen et ’nej’.


Yderligere information
Rina Ronja Kari, MEP: 2670 1816

Back To Top