Opgør med social dumping

Det sker fordi virksomheder underbyder danske overenskomster med billig arbejdskraft hentet fra andre EU-lande. Og det rammer både håndværksmestre med overenskomsterne i orden og tusindvis af arbejdere, som mister jobbet.

Ifølge Fagbladet 3F har 8.134 danskere inden for landbrug, gartneri og skovbrug mistet deres arbejde under krisen, mens arbejdsgiverne har ansat 7.758 ekstra østarbejdere. Det samme er sket for chauffører, byggearbejdere, rengøringsansatte og andre faglærte og ufaglærte. I alt er der nu 81.729 østarbejdere i Danmark.

DET BETYDER, at vores udenlandske kollegaer bliver udnyttet. Vi mister jobbet. Og samfundet mister skatteindtægter. I virkeligheden gør de udenlandske virksomheder – og danske bagmænd – blot, som man kunne forvente: Nemlig at øge overskuddet.

Som børnecheck-debatten har vist, så misbruges velfærdsydelserne til at lokke udenlandske arbejdere til at arbejde for 50-70 kroner i timen til gengæld for hjælp til at sende danske børnepenge til hjemlandet. Det er langt ude, men det er ikke overraskende. Heller ikke selvom de EU-begejstrerede partier i årevis har lovet os, at EU ikke ville blande sig i velfærd og arbejdsforhold. Præcis som det sker i dag.

VI HAR SET DOMME fra EU-domstolen, som begrænser fagforeningers ret til at kæmpe for ordentlige forhold. Vi har set domme om SU og velfærd. Og forude truer nye domme mod dagpengesystemet. Hver gang siger EU-domstolen, at hensynet til det indre marked vejer tungere end hensyn til velfærd og ordentlige arbejdsforhold.

I Folkebevægelsen mod EU arbejder vi benhårdt mod social dumping. Vi kræver fx udstationeringsdirektivet ændret, så de samme krav kan stilles til udenlandske firmaer, som til danske. Det forhindrer EU i dag.

VI GÃ…R KONSTRUKTIVT til værks, men vi er ikke naive. Det kan være svært at opnå forbedringer i det EU, hvor det indre marked står over velfærd og ordentlige arbejdsforhold. Derfor er vi ikke bange for at kræve Danmark ud af EU. Vi vil fortsat kunne handle sammen som gode naboer, men vi vil selv bestemme over velfærden og arbejdsmarkedsmodellen.

Står valget mellem EU og social dumping på den ene side og ordentlige løn og arbejdsvilkår og en god velfærd på den anden, så vælger vi det sidste til enhver tid. Dér adskiller vi os fra valgets øvrige partier.