Så kender vi DF igen
Men Messerschmidts udtalelse illustrerer meget godt en af de grundlæggende forskelle, der er på Folkebevægelsens modstand mod EU og Dansk Folkepartis EU-skepsis.
Folkebevægelsen bygger på FNs og Europarådets menneskerettighedskonventioner og afviser dermed diskrimination og politisk undertrykkelse og vold.
Derfor var min forgænger, Søren Søndergaard, for eksempel med til at få vedtaget en beslutning i EU-parlamentet om bekæmpelse af homofobi i Europa.
Hvor Messerschmidts EU-kritik tilsyneladende handler om, at EU giver penge til organisationer som ILGA, så handler min EU-modstand om, at EU ofte er bedøvende ligeglad med menneskerettighederne.
Det gælder blandt andet de samarbejdsaftaler, som EU indgår med en række Østeuropæiske lande, hvor LGBTI-rettighederne er under stort pres, og hvor man for eksempel har vedtaget love mod ”propaganda for homoseksualitet”.
Det er aftaler der først og fremmest handler om at udvide EU’s geopolitiske indflydelsessfære og skabe energisikkerhed for unionen – og så håber man i øvrigt, at de makroøkonomiske reformer på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt vil betyde bedre forhold for de forskellige minoritetsgruppers rettigheder.
Et aktuelt eksempel er den nye politiske associeringsaftale med den ukrainske regering, der blandt andet består af Svoboda-fascister. For at sikre at Ukraine kommer under EU’s indflydelse, tyder meget på, at EU er villig til at droppe kravet om, at Ukraines anti-diskrimineringslov skal omfatte seksuelle minoriteter. Det var ellers kampen for menneskerettigheder og demokrati, som udløste hele konflikten i Ukraine.
Også de faglige rettigheder ser EU stort på, når det gælder unionens økonomiske interesser. For eksempel har EU indgået en frihandelsaftale med Colombia, som er det land i verden, hvor der begås flest mord på faglige aktivister.
Folkebevægelsen var stor modstander af forhandlingerne, dels fordi mordene på de faglige aktivister stod på under forhandlingerne. Og dels fordi frihandelsaftalen ville blive en blåstempling af Colombias fuldstændige ligegyldighed overfor opretholdelsen af menneskerettighederne.
Resultatet er selvfølgelig at overgrebene og mordene på fagforeningsaktivister fortsat står på i dag ”“ men nu man EU’s velsignelse.
Jeg støtter internationalt samarbejde, som reelt er baseret på solidaritet, og som har demokratiske reformer som formål. Derfor er det også vigtigt at støtte organisationer som ILGA, der arbejder for dette.
