Tværpolitisk patentpropaganda
De tager fejl. Folkeafstemningen handler om, hvilken rolle patenter skal spille i vores samfund. Det går ikke, at de kun fokuserer på kortsigtede fordele for store firmaer, der allerede er meget aktive patentsøgere.
De EU-begejstrede spidskandidater forsøger at bagatellisere vores bekymringer for den kraftige udvidelse af, hvad man kan tage patent på. De henviser til den patentkonvention, som patentreformen bygger videre på. Heri står der ganske rigtigt, at der ikke må tages patent på liv, natur eller software. Problemet er bare, at det forbud bliver gradbøjet til ukendelighed af Det Europæiske Patentkontor.
Inden for de seneste år har kontoret blåstemplet patenter for store multinationale selskaber på blandt andet gensekvenser, en type melon og software. De patenter gælder ikke i Danmark i dag. Men stemmer vi ja til patentdomstolen, vil det kommende enhedspatent betyde, at patentkontorets grænseløst virksomhedsloyale tilgang får øjeblikkelig virkning i Danmark.
S og SF vækker bekymring
Samtidig vil Patentdomstolen være en såkaldt specialistdomstol, der ikke tager hensyn til bredere samfundshensyn, som Højesteret gør. En række jurister har i Information den 3. marts også advaret mod denne konstruktion, fordi den betyder, at patentdomstolen ikke kan være sikkerhedsventil mod et patentsystem i konstant udvidelse ”“ en rolle som eksempelvis USA’s Højesteret spiller.
Med den meget problematiske praksis, som Det Europæiske Patentkontor har lagt for dagen, vil et ja først og fremmest være en fordel for de multinationale selskaber, der samler på patenter og tjener store pengesummer på at optage endnu flere patenter på endnu flere områder. For almindelige mennesker kan det føre til voldsomme problemer.
Der er masser af politik i den her folkeafstemning. Og hvilke interesser er det så, partierne repræsenterer? Der er intet nyt i, at de borgerlige ensidigt taler storvirksomhedernes sag. Men det er dybt bekymrende, at SF og Socialdemokraterne lukker øjnene for de brede samfundshensyn.
