Frankrig på kant med euro-regler
EU-Kommissionen kom i går med sine såkaldte prognoser og kommentarer til EU-landenes økonomi og finanslove for næste år, sådan som reglerne for det såkaldte europæiske semester foreskriver. Et af de lande, som fik en kraftigt løftet pegefinger er Frankrig.
EU-Kommissionen angriber Frankrig for ikke at gøre nok for at få statens underskud ned under de tre pct. af bruttonationalproduktet (BNP), som euro-reglerne kræver. Kommissionen vurderer, at det bliver på 3,4 pct.
Frankrigs finansminister, Michel Sapin, afviser prognosen, fordi den kun “kun delvist har taget hensyn til” planlagte nedskæringer og reform af den offentlige sektor.
“Regeringen bekræfter sin vilje til at få nedskæringer for 50 milliarder euro (over 350 milliarder kroner, red.) på plads for et bringe underskuddet ned på tre procent af BNP næste år,” siger han ifølge The Telegraph.