Måling: Flertal for EU
I weekenden offentliggjorde Jyllands-Posten en meningsmåling foretaget af analysevirksomheden Wilke, hvor folk blev spurgt om de vil være medlem af EU. 68,7 pct. svarede ja, mens 21,6 pct. svarede nej.
Målingen ryster ikke spidskandidaten for Folkebevægelsen mod EU, MEP Rina Ronja Kari.
– Jamen, så burde EU-tilhængerne jo ikke afvise en folkeafstemning om medlemskabet, udtaler hun og fastholder kravet om en folkeafstemning om EU-medlemskabet, sådan som briterne er blevet lovet det.
Spørgsmålet er også, hvordan vælgerne svarer, hvis konsekvenserne af medlemskabet gøres klart.
I sidste offentliggjorde dagbladet Arbejderen f.eks. en meningsmåling, der også var foretaget af Wilke. Der blev der spurgt om Danmark skal forblive medlem af EU, hvis det betyder, at vi ikke kan bevare vores velfærd. Her svarede 63 pct. nej (og blandt de 18-29 årige svarede 76 pct. nej).