Hvor mange offentlige arbejdspladser skal det koste denne gang, Corydon?

Finansminister Bjarne Corydon sendte i starten af ugen det såkaldte ’Konvergensprogram’ for 2014 ind til EU-kommissionen. Programmet viser et større underskud på den strukturelle saldo, end hvad regeringen spåede sidste år (i december). Således formodes det strukturelle underskud i 2014 at ende på 0,6 % af BNP.

I 2012, og med virkning fra 2013, sluttede Danmark sig til EU’s finanspagt (herhjemme omsat til budgetloven), som foreskriver et strukturelt underskud på maksimalt 0,5 af BNP.

Hvis den danske regering får pålæg fra EU om at reducere underskuddet, så kan det have afgørende betydning for danskerne, fordi finanspagtens/budgetlovens krav kan føre til yderligere nedskæringer i de offentlige udgifter, ikke mindst i velfærden.

Corydon selv mener ikke, at underskuddet er i strid med EU’s regler, men Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen er utilfreds med den stigende indblanding fra EU.

– Det er fuldstændig grotesk, at EU på denne måde skal bestemme over vores velfærd og økonomiske selvbestemmelse. Folkebevægelsen advarede mod nøjagtigt denne situation, da finanspagten var til debat, udtaler Rina Ronja Kari MEP fra Folkebevægelsen.

– EU skal ikke diktere vores finanspolitik. For det kan i sidste ende koste danskerne ringere velfærd og tab af offentlige arbejdspladser.

– EU’s nedskæringspolitik er ikke kun noget, der rammer de kriseramte lande i Sydeuropa. Det har en helt håndgribelig betydning for velfærden og offentlige arbejdspladser her i landet. Vi har behov for at bryde med den katastrofale nedskæringspolitik.

Konvergensprogrammet er en del af EU’s Europæiske Semester, der skal samarbejde og udstikke retninger for medlemsstaternes finans- og økonomiske politik. I juni foreslår EU-kommissionen så henstillingerne som siden diskuteres og tilslutter sig.