Myterne om EU-USA frihandelsaftalen
Regeringen, EU-kommissionen, Dansk Industri og Venstre m.fl. hævder i kor at en frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP), vil betyde vækst, velstand og millioner af nyejobs på begge sider af Atlanten.
Argumentet er, at en TTIP-aftale betyder lavere priser på forbrugsvarer samt øget eksport og forbrug. Ã…rsagen er elimineringen af de resterende toldbarrierer (som i øvrigt er minimale) ogreduktionen af de såkaldte tekniske handelsbarrierer. Tilsammen betyder det mere vækst, velstand og beskæftigelse.
Disse forudsigelser er primært baseret på en konsekvensanalyse fra EU-kommissionen, som er udarbejdet af Centre for Economic Policy Research (2013). Ifølge denne analyse vil enTTIP-aftale i 2027 øge BNP i EU med 119 milliarder euro om året og sikre en ekstra disponibel indkomst til en EU-familie på 545 euro (ca. 4000 DKK) samt levere, hvad EU’s handelskommissær Karel De Gucht beskriver som “millioner af nye jobs til vore arbejdere”.
En fantasiverden
Det lyder jo fremragende, hvis ikke det lige var fordi, at disse tal var baseret på en renfantasiverden.
I den politiske gruppe jeg er medlem af i EU-parlamentet, GUE/NGL, har vi lige udgivetrapporten ‘Assessing the Claimed Benefits of the Transatlantic Trade and InvestmentPartnership’, som er udarbejdet af det østrigske forskningscenter ÖFSE.
Rapporten viser, at EU-kommissionens vækstforudsigelser er baseret på “urealistiske og fejlagtige antagelser”. Det drejer sig f.eks. om, at EU-kommissionens analyse forudsætter en verden med fuld mobilitet for arbejdskraften, fuld beskæftigelse, balance i de offentlige budgetter samt fuldstændig prisfleksibilitet.
Men faktum er, at dagens EU befinder sig meget langt fra at være et eventyr. I dag er mere end 26 millioner mennesker i EU uden arbejde. Mange statskasser kæmper med en massiv gæld – særligt i Sydeuropa – som skyldes hjælpepakkerne til bankerne. Samtidig er der en ophedet debat i mange medlemslande over de negative sociale konsekvenser af arbejdskraftens bevægelighed i EU.
Store omkostninger
ÖFSE-rapporten gør desuden opmærksom på, at der er en lang indfasningsperiode for TTIP-aftalen på 10-20 år, hvor “BNP-væksten pr. år under denne omstillingsperiode højst viludgøre 0,03-0,13%.,”, hvilket rapporten kalder en meget beskeden gevinst.
Til gengæld er der på kort og lang sigt store sociale og makroøkonomiske omkostningerforbundet med omstillingsperioden, hvilket bagatelliseres af EU-kommissionens analyse.
En hovedpointe i ÖFSE-rapporten er, at TTIP ikke vil skabe ‘mere’ handel men blot ‘handelsspredning’ – dvs. at en øget handel mellem EU og USA kan blive på bekostning afdagens handel internt i EU. Den interne EU-handel risikerer at falde med omkring 30% på grund af billigere import udefra.
Det vil naturligvis have store konsekvenser for arbejdsmarkedet i EU.
Men i EU-kommissionens fantasiverden vil de lønmodtagere, der mister jobbet som konsekvens af øget konkurrence fra amerikanske eksportvirksomheder, øjeblikkeligt få et nyt arbejde indenfor en ny branche eller sektor. Derfor antager EU-kommissionen, at arbejdsløsheden enten vil være uforandret eller blive reduceret med 0,42%.
Det forekommer dog at være temmelig urealistisk. ÖFSE-rapporten har regnet sig frem til at den øget arbejdsløshed kan komme til at koste det offentlige 5-14 milliarder euro iarbejdsløshedsunderstøttelse (her er ikke medregnet omkostninger forbundet med jobtræning,omskoling og efteruddannelse).
Frihed fra love og regler
Samtidig viser rapporten, at de økonomiske gevinster, som TTIP-aftalen vil føre med sig vil ske på bekostning af standarder og regler for f.eks. miljø- og forbrugerbeskyttelse.
Det drejer sig om, at de finansielle toldmure mellem EU og USA allerede befinder sig på et minimum dvs. mindre end 5%. Det betyder, at det vil være indenfor reduktionen af de såkaldte ‘tekniske handelsbarrierer’, at man primært vil kunne gøre noget for at lette varernes bevægelighed.
‘Teknisk’ lyder uskyldigt, men det er langt fra tilfældet. Tekniske handelsbarrierer drejer sig om de forskellige standarder og regler, vi har for varer, så de lever op til samfundets krav om forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed, arbejdstagerrettigheder osv.
Eliminering eller reduktion af tekniske handelsbarrierer drejer sig altså om at underminere disse offentlige interesser og mål.
Frihandel handler ikke om handel i traditionel forstand. Toldbarriererne for det meste af den globale handel med varer og tjenesteydelser befinder sig enten på et minimum eller er allerede stort set liberaliseret.
I dag drejer frihandel sig om at tilbagerulle meget af den lovgivning, som er sat i verden for at sikre offentlige interesser og mål. Det er klart, at det vil være langt billigere og nemmere for transnationale virksomheder at producere og eksportere varer, hvis ikke de skal overholde besværlige standarder og regler, for hvad deres varer må og ikke må indeholde – og under hvilke vilkår de er produceret.
‘Frihed’ i frihandel drejer sig om at give transnationale selskaber frihed fra samfundets love og regler. Det gælder ikke mindst TTIP-aftalen.
