69 pct nej til Europas Forenede Stater
Tænketanken NyAgenda oplyser i en pressemeddelelse, at de har fået Gallup til at lave en meningsmåling om hvorvidt danskerne ønsker Europas Forenede Stater. Kun 8 pct svarer ja og hele 69 pct svarer nej. 22 pct. svarer ved ikke.
– NyAgenda har fået Gallup til at lave denne måling fordi EU-kommissionens næstformand Viviane Reding har sagt, at hun ønsker, at EU skal udvikles til Europas Forenede Stater (”United States of Europe”). Og fordi EU-kommissionens formand Jose Manuel Barroso har udtalt, at vi om nogle få år lever i et føderalt EU, og at han i nær fremtid vil fremlægge et forslag til en ny EU-traktat, udtaler Drude fra Tænketanken NyAgenda.
– Det bemærkelsesværdige er, at målingen viser, at vælgere fra samtlige partier afviser tanken om Europas Forenede Stater, mens ingen af de danske EU-positive partier åbent har taget afstand fra Viviane Redings ideer”, udtaler Lave K. Broch fra tænketanken Nygenda.
– Selv hos Det Radikale Venstre siger 66 pct. nej til Europas Forenede Stater og kun 11 pct. siger ja, tilføjer Lave K. Broch, der også er kandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og medlem af Det Radikale Venstre.
Se mere om Tænketanken NyAgenda på www.nyagenda.dk
Link til Viviane Redings tale: http://europa.eu/newsroom/rapid-failover/speech-14-1_en.pdf:
Link til artikel hvor Jose Manuel Barroso udtaler sig: http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/eu/10041817/Federal-Europe-will-be-a-reality-in-a-few-years-says-Jose-Manuel-Barroso.html