Frontalangreb på EU-trojkas krisepolitik
FAGLIGT.EU: [uddrag] Kritikken af EU-trojkaens krav til fire kriselande i EU som betingelser for økonomisk støtte får hårde ord med på vejen af EU-parlamentets udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender. Trojkaen, der består af EU-Kommissionen, EUs centralbank (ECB), og Den Internationale Valutafond (IMF) er ifølge udvalget ansvarlig for en dramatisk høj arbejdsløshed, forringede arbejdsforhold og øget fattigdom.
Udvalget beder EU-Kommissionen om at foretage detaljerede undersøgelser af de sociale og økonomiske virkninger af de programmer for tilpasning, Irland, Portugal, Grækenland og Cypern blev mødt med. Såvel de kortsigtede som de langsigtede skader på systemerne for social beskyttelse må undersøges, hedder det. Udvalget beklager, at programmerne blev udarbejdet, uden der blev foretaget nogen vurdering af deres konsekvenser.
Netop de alvorlige følger for beskæftigelsen og de sociale forhold har overrasket selv IMF, der i en rapport har sat spørgsmålstegn ved det rigtige i politikken. I denne uge fulgte OECD i Paris trop og bemærkede, at man især ikke var opmærksom på, hvordan nedskæringer greb dybt ind i følsomme områder og accelererede en uheldig udvikling.
(…)
Læs mere på LO & FTFs EU-portal – klik her!