Store udfordringer i vente
I tirsdags havde Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, sidste arbejdsdag. I onsdags havde jeg første arbejdsdag som MEP. Man skal nok kende systemet ret indgående for at forstå, hvilken bedrift det var at lave skiftet uden mange dages tomrum.
Det har krævet grundig forberedelse. Men nu har jeg altså ca 2,5 måned til parlamentarisk arbejde før vi lukker ned for at lave valgkamp. Jeg håber naturligvis at komme tilbage efter valget, men den slags vides jo aldrig før valget.
Der er ingen tvivl om, at der allerede er valgkampsstemning i parlamentet, og det betyder for det første, at mange har lidt ekstra behov for at markere sig, men også at vi får mange vigtige ting igennem – fordi der jo kommer en periode, hvor man ikke kan få noget igennem.
Af de mange forskellige sager, kommer jeg især til at arbejde med 5 områder:
– Lobbyregister, der virker! Som en reaktion på den store kritik af manglende gennemskuelighed, blev der for nogle år siden indført et frivilligt lobbyregister. Det virker naturligvis overhovedet ikke efter hensigten. Dels fordi det er frivilligt og dels fordi der bliver registret alt for få oplysninger. I februar og marts får vi mulighed for at stille forsag til større krav. Intet tyder på, at vi i første omgang kan gennemtvinge et tvunget lobbyregister, men om ikke andet kan vi få flere vigtige oplysninger og måske også lidt ‘motivation’ med (f.eks. Fjernet adgang til EUs bygninger, hvis man ikke registrere sig).
– Budgetkontrol. Endnu engang steg fejlraten i EU’s regnskaber og endnu engang nægter rådet at svare på vores spørgsmål. Samtidig har der været flere større skandaler om brug af pengene. Hvorfor skulle EU-palamentet godkende regnskabene under disse forhold?
– Klima under pres. Der er ingen tvivl om, at EU slet ikke opsætter tilstrækkeligt ambitiøse mål for bevarelsen af klimaet. Vi skal op på en reduktion af CO2-udslip på mellem 80 og 95% i 2050, og så er det naturligvis ikke nok at ramme 40% i 2030.
Tilsvarende er målsætningerne om vedvarende energi langt fra tilstrækkelige. Der skal bedre mål på bordet, vi skal tage ansvar for vores forurening!
– Social dumping. Et af vor tids store udfordringer er spørgsmålet om arbejdere, der arbejder til lavere løn og under dårligere arbejdsforhold. Det er til skade for både de arbejdere der kommer til landet og for dem, der allerede er her. Jeg mener, at alle skal behandles lige og derfor skal kravet om lokale overenskomster gælde alle. Det er ikke noget vi kan løse i EU-parlamentet, men det er så vigtigt, at det er en kamp vi må tage op på alle platforme.
– Jernbanedirektivet, der betyder endnu mere privatisering. Det er ikke svært at finde eksempler på, hvor galt det kan gå med privatiseringer på jernbanen, og det er virkelig ikke noget, som EU bør blande sig i. Goldman Sachs har fået en del af Dong, skal vi ikke lade være med at sælge dem vores jernbaner også?
Ovenstående kan naturligvis uddybes kraftigt. Men det er et oprids af arbejdet i de næste par måneder. Jeg kan ikke længere sige, at jeg glæder mig til at komme i gang – jeg er nemlig allerede i fuld gang med arbejdet. EU som system ændrer vi ikke indefra, men vi trækker så meget i den rigtige retning, som vi overhovedet kan.
De enkelte temaer skal I nok komme til at høre meget mere om!
